I disse dage debatteres der igen om folkeskolen, lærerstanden og læreruddannelsen. Indlæggene kommer fra en bred gruppe af mennesker, og de har som sædvanlig, fristes man til at sige, ikke meget godt at sige. Som sædvanlig tænkes der ikke meget i helheder. Man håber blot på, at råber man højt nok, så får man ret. Som sædvanlig kom udtalelserne fra interessentgrupper, der sjældent kender til hverdagen i folkeskolen, men vi har jo alle gået der, så vi ved vel, hvad der foregår - så meget er der vel næppe sket på 10, 20 eller 30 år? Eller er der?

Senest har der været en del kritik af læreruddannelsen. Det faglige niveau er for lavt, de lærerstuderende er i for ringe grad klar til børn med særlige pædagogiske behov, og der er sågar for lidt sex på lærerseminarierne! Uddannelsen er blevet groft kritiseret, men skal vi ikke lige se på lidt fakta. De første lærere på den nye læreruddannelse har lige færdiggjort deres eksamen og er startet som lærere i den danske folkeskole. Det vil sige, at de har virket som lærere i blot et par måneder. Efter vores mening et forholdsvist svagt grundlag for en omstrukturering af uddannelsen. En uddannelse, som de fleste seminariestuderende er glade for. Vi mener, vores studium er både givende og ikke mindst kvalificerende til et arbejde i folkeskolen. Selvfølgelig kan vi ikke være tilfredse med alting. De nedskæringer, som forhenværende og siddende regeringer har forhandlet sig frem til, er uacceptable. De vil på sigt betyde en forringelse af store dele af uddannelsessystemet. Danmarks stærkeste resurse er vores høje uddannelsesniveau, som det derfor er vigtigt at opretholde. Seminarierne er trængte økonomisk, og en kommende nedskæring i tilskuddene vil betyde en forringelse af undervisningen, det eneste sted, der er mulighed for at skære. Censorforeningen har peget på antallet af konfrontationstimer med undervisere som en vigtig faktor i uddannelsen af nye lærere. Nedskæringerne vil helt sikkert betyde et fald i antallet af de timer. Altså i den sidste ende lærere, som har haft ringere mulighed end tidligere for at udvikle faglige og pædagogiske kompetencer. Lærere, som skal ud og arbejde med Danmarks råstof, vores børn.

Folkeskolen har en samlende funktion i det danske samfund, derfor er det problematisk, at folkeskolen og uddannelsen er under mere eller mindre konstant kritik, hvilket er med til at underminere den måske eneste samlende institution i Danmark. Det er på tide, man giver folkeskolen og læreruddannelsen en mulighed for at falde til ro. De forskellige interessenter bør tage et ansvar for folkeskolen i stedet for blot at kritisere den og opstille krav, der udelukkende varetager egne interesser. Det er på tide at handle konstruktivt!

De Studerendes Råd

ved Aalborg Seminarium