Folkeskolens leder:

Netlærer

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Drivkraften er en ægte interesse for børn. Nogle har erfaringer med fra arbejdsmarkedet og andre uddannelser. Fælles for dem er, at de er en del ældre end dem, der går på et seminarium.

Og så bliver de lærere via fjernundervisning. På seminarierne i Nørre Nissum og Haderslev går der tilsammen knap 300 net-studerende. Eller rettere: De går derhjemme og passer undervisningen via computeren og internettet.

Denne forholdsvis nye måde at blive lærer på er med til at løse nogle problemer.

Provinsseminarierne får flere studerende, så de slipper for at stramme livremmen yderligere ind eller dreje nøglen om.

Uddannelsen kan hjælpe på lærermanglen i områder, der ikke lige huser et seminarium, fordi man ikke er nødt til at flytte for at få uddannelsen. Det betyder, at mennesker, der som Tina Vrensted Ritter (læs inde i bladet) der har børn, mand og hus, har mulighed for at få en uddannelse uden at deres sit liv drastisk. For i en tid med lærermangel er det bestemt positivt, at så mange som muligt bliver lærere.

Men er en net-studerende lige så kvalificeret som andre nyuddannede, når hun logger ud af net-uddannelsen og står foran 25 levende unger? På papiret er svaret ja, for den studerende skal gennemgå nøjagtig den samme uddannelse som en 'rigtig' lærerstuderende.

I en tid med stor efterspørgsel på professionel lærerarbejdskraft må der spilles på flere strenge. De små provinsseminarier er ude i en evindelig kamp for at få deres økonomier til at hænge sammen.

Forestillingen om, at en lærer kun kan blive en rigtig lærer og uddannet på den rigtige måde ved at gå fire år på et seminarium, bygger på en gammeldags opfattelse.

Vidensdeling og tilegnelse gennemlever en revolution i disse år, og det er med at udnytte de muligheder og den fleksibilitet, der følger med, ved at kunne kommunikere, informere og lære via helt nye veje. Om de lærere der så uddannes over nettet, kommer til at mangle noget i almenmenneskelig social forståelse, vil vise sig. Men om ikke andet har det fleste, af dem dog deres livserfaring at bygge på.

Net-læreruddannelsen er blevet sat i søen for at afhjælpe lærermanglen.

Det er svært at være imod, at der gøres et aktivt forsøg på at sikre, at fremtidens børn får en ordentlig skolegang. Ikke alle har muligheden for at følge den slagne vej til katederet via et seminarium, og at blive uddannet lærer ved at blive fjernundervist er heller ikke ensbetydende med, at alle nu skal uddannes til lærer over nettet. Uddannelsen til lærer på et seminarium vil også i fremtiden udgøre den vigtigste brik i læreruddannelsen.

I en tid med stor efterspørgsel på professionel lærerarbejdskraft må der spilles på flere strenge