Vi lærere er enige om, at Danmark skal have fart på og være foregangsland. Og vi ved, at der bliver væsentligt færre unge de kommende år. 1 Vi forstår derfor også godt, at det må forekomme fristende for dig og erhvervslivet at få effektiviseret og reguleret uddannelses-'produktionen'. Men vi synes nu alligevel, at du og dine rådgivere skulle give jer tid til at snakke med repræsentanter for de unge og deres lærere og vejledere, før I låser jer for fast på en tvivlsom ønsketænkningskurs.

Dine udtalelser om de unges for mange fjumreår og spild af tid i 10. klasse bliver nærmest begrundet med for dårlig vejledning i skolen, og de virker ikke gennemtænkte. Til gengæld kan de virke både bekymrende og nedgørende.

Bekymrende, fordi det, som antropolog Anne Knudsen siger, er bedre at vide noget ordentligt end at tro noget sludder. Og nedgørende over for de ikke så egnede (?) elever, lærere og vejledere.

Som økonomiuddannet er du vel enig i, at der kan være en verden til forskel påøget produktivitet og påøget effekt. Undervisningsministeriets egne beregninger fra foråret viser, at mange af de elever, der set gennem økonomibriller umiddelbart ser ud til at tage en uproduktiv omvej over 10. klasse, pænt betaler den samfundsinvestering tilbage ved længere fremme - hvor uddannelsespladserne er væsentligt dyrere - at være mere effektive studerende. Det var forsidestof i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev den 2. marts i år. Der er faktisk tale om en økonomisk gevinst.

Og selv om det ikke var sådan, er der andre gevinster. En stor del unge fra uddannelsesfremmede miljøer opnår gennem den flot tænkte fleksible danske udskoling så stor selvtillid, kompetence og afklaring, at de året efter tør bide skeer med en ungdomsuddannelse, som de ikke året før var parat til. Gevinsten er altså dobbelt.

Hvis du og din regering nu definerer 10. klasse om til en forsinkerklasse, så behøver man hverken lærer- eller vejledereksamen for at blive bekymret for, at det vil have en negativ stemplingseffekt på dem, der bliver. Men vi tror også, at det vil have en tvivlsom effekt på dem, der føler sig presset til at skynde sig videre. Vi forudser, at endnu flere i stedet for vil tage det almene gymnasium med, for at de kan holde flere uddannelsesdøre åbne. Det vil passe skidt med målsætningen om at få flere til at vælge de tekniske områder.

Som statsminister må du selvfølgelig have detaljerne fra dine ministre og ministerier. Men for os lyder det, som om tallene for 10. klasse i folkeskolen ikke er kendt. Det fremgår af publikationen 'Folkeskolen i tal', at andelen af elever, der går i 10. klasse i folkeskolen, gennem de sidste tre år er faldet fra 55 procent til 51 procent. Den for dig så bekymrende stigning i 10.-klasse-elever, der bringer det samlede 'forbrug' op over 60 procent, er sket på efterskolerne. Og disse skoler planlægger I så skal være undtaget jeres 'effektivisering'!

Hvordan skal vi i folkeskolen forstå det?

Vi tænker også over, hvordan vi skal opfatte regeringens vejledningssyn. Nogle udtalelser synes at vise, at 2 I mangler konkret indsigt i relevante undersøgelser og tal om skolevejledningen.

Mener I, at folkeskolens vejledere lokker for mange af de unge til at fjumre videre i 10. klasse i folkeskolen eller på efterskolerne? Og mener I ikke, at vi oplyser nok om handelsskolerne og de tekniske skoler? Eller mener I, at klasselærerne og skolevejlederne skal droppe det der med vejlederetikken og presse de unge noget mere til at kende deres plads?

Undersøgelser viser, at vejledningen i folkeskolen godt nok er alt for forskellig i omfang fra kommune til kommune, men at den alligevel vurderes som væsentligt mere effektiv af eleverne end den i privat- og efterskolerne. Væsentligt flere af folkeskolens elever end efterskolernes går videre - og uden om gymnasierne. Ligesom I gerne vil have det - for tiden.

Undersøgelser både herhjemme og i udlandet viser også, at forældrenes mening, indsigt og ambitioner stadig er hovedafgørende for de unges valg - og viser, at forældrene må inddrages, allerede mens deres børn går i 5. klasse, hvis der skal ændres på det. 1 Et år i 10. klasse kan også give overskud til mere selvstændige valg. Det er derfor af mange grunde ikke nogen god idé at undergrave 10. klasse i folkeskolen og undergrave elevernes, lærernes og skolevejledernes selvtillid ved udtalelser og hemmelige skuffeplaner, som forekommer uoverlagte.

I Danmarks Lærerforening knokler vi med vores projekt Kvalitetsudvikling i Folkeskolen - i dialog og med fællesprojektet mellem tre ligeværdige aftaleparter, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og DLF, Folkeskolen år 2000. Disse kæmpeopgaver kræver både tillid og ægte dialog.

Derfor håber vi faktisk, at vi har misforstået dine udtalelser. Og misforstået den opfattelse, vi har fået af, at I har tænkt jer at lave jeres partipolitiske kompromiser færdige om omfattende ændringer af folkeskolen, som vi kun har læst om i pressen, før I taler med os og dem, vi repræsenterer?

I en ægte dialog skal man kunne påvirke noget væsentligt hos hinanden. Ikke kun rette detaljer i de stores planer.

Venlig hilsen

1) I 1992 var der cirka 72.000 16-årige. I år 2000 vil der være cirka 53.000.

Derefter vil antallet stige igen med cirka 1.000 om året.

2) Unges fremtid. Meget afgøres tidligt, Poul Skov, Danmarks Pædagogiske Institut, 1998.