Vi ser hele barnet - hele dagen, og det er en stor fordel.

Det er, hvad lærer Marianne Jansson og fritidspædagog Inger Fagerberg fra Björngårdsskolen i Stockholm vælger at tage frem, når de skal beskrive deres hverdag, hvor de samarbejder om en gruppe på 60 børn fra børnehaveklasse til og med 6. årgang.

Skolen har ingen klasser, men derimod familiegrupper på 60 børn og seks voksne. De voksne er en børnehavepædagog, to fritidspædagoger, to lærere (en, der tidligere havde de yngste elever, og en, der havde mellemstadiet) samt en faglærer.

- Men det er vigtigt, at man ønsker at arbejde på denne måde, hvor forskellige faggrupper samarbejder. Hvis der blot er én, der ikke ønsker samarbejdet, så bliver det svært, siger lærer Marianne Jansson.

Björngårdsskolens lærere og pædagoger begynder også snart på fælles efteruddannelse.

Samarbejde fra neden

Pædagogerne begyndte så småt at arbejde på skolerne i Sverige for tyve år siden. For ti år siden var det forholdsvist almindeligt, og for fire til fem år siden blev de svenske fritidshjem lagt ind under skolerne.

- Det interessante var, at pædagoger og lærere besluttede at samarbejde, inden politikerne var med på ideen, fortæller Kristina Wester, sagsbehandler i det svenske Lärarförbundet.

Grundskolelærere og pædagoger er for størstedelens vedkommende organiseret i samme fagforening.

- Vi betragter fritidspædagoger og børnehavepædagoger som lærere, siger Kristina Wester og fortæller, at klassekvotienten generelt er øget i Sverige, fordi der er kommet pædagoger med i undervisningen.

- Til gengæld har alle børn nu glæde af fritidspædagogerne. De er en ressource for alle børn i skolen og ikke kun for dem, der går i fritidshjemmet. Børnene har fået flere voksne omkring sig og flere at identificere sig med, siger hun.

Lærer på Björngårdsskolen Marianne Jansson mener også, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere er kommet til at fungere så godt, fordi det var de to grupper selv, der begyndte at samarbejde.

- Hvis det var kommet som en ordre oppefra, ville vi bare have tænkt på, hvad der var økonomien i det, siger Marianne Jansson.

De to ansatte på Björngårdsskolen mener, at kommunen nok har sparet penge på den nye struktur og samarbejdet, men de er alligevel godt tilfredse med den plads, de har, og den måde, skolen er blevet bygget om på. Der er store og små grupperum, alrum med køkken og garderobe til hver familiegruppe, og de ansatte lægger selv skema og planlægger dermed, hvilke grupper der bruger de forskellige rum hvornår.

Vil være lærer

- Som pædagog på en skole skal man selvfølgelig være interesseret i skolearbejde, siger fritidspædagog Inger Fagerberg.

- Men det passer mig fint. Jeg vil ikke sættes i bås som pædagog. Jeg vil gerne deltage i samarbejdet om børnene og ikke nødvendigvis lige skulle tænke på, hvad min uddannelse er.

Inger Fagerberg regner i øvrigt med at blive lærer om halvandet år. Det er nemlig den tid, det tager, hvis en fritidspædagog ønsker at videreuddanne sig til lærer. Hun begynder på uddannelsen til oktober.

- Jeg har egentlig altid ønsket at blive lærer og tænkt på, at fritidspædagog var et skridt på vejen.

Under uddannelsen arbejder hun halvtids i sin nuværende familiegruppe på Björngårdsskolen og kan bruge Marianne Jansson som vejleder, når hun laver opgaver.

Vi taler klart ud om alt

- Vi hører ikke om problemer i samarbejdet mellem lærere og pædagoger her. Hvis der andre steder opstår problemer i samarbejdet, må det være, fordi man er uvidende om hinandens arbejdsområder, siger lærer og tillidsrepræsentant Karin Dahl-Strandin.

- Her taler vi klart ud om det hele. Vi taler også om, hvad vi hver især er gode til.

Hvis de tre skal give et bud på, hvad en lærer kan, og hvad en fritidspædagog kan, lyder det sådan:

- Som lærer kan jeg indlære. Jeg kan for eksempel lave læseindlæring. Jeg kan organisere, og jeg kan se, hvordan barnet udvikler sig, siger lærer Marianne Jansson.

- Jeg er uddannet til at have overblik og tage mig af den store gruppe børn, mens pædagogerne mere er uddannet til mindre grupper af børn.

Fritidspædagog Inger Fagerberg siger, at hun er uddannet til at tage sig af barnets sociale udvikling.

- Som pædagoger er vi også gode til forældrekontakt og til for eksempel at håndtere mobning.

Lærer Karin Dahl-Strandin siger, at det er vigtigt, at hver faggruppe har sin identitet.

Det er fritidspædagogen, der har ansvaret for fritidsdelen, mens læreren har ansvaret for undervisningen, og pædagogen har ansvar for seksårsvirksomheden, som børnehaveklassen hedder i Sverige.

- Men jeg har da også undervisning i alt muligt, siger fritidspædagog Inger Fagerberg.

- Jeg har ikke gennemgang af nyt stof i matematik, og jeg tager mig ikke af selve læseindlæringen, men jeg tager mig af både matematik og læsning, når børnene træner dét, de har lært.

Selv om det er sjældent, at fritidspædagoger underviser de ældste årgange, er der en fritidspædagog på skolen, der har boet i England, og som nu underviser i engelsk.

- Man skal bruge sine ressourcer, sine styrker - også selv om man ikke har uddannelse til at undervise i engelsk, siger Marianne Jansson.

- Derfor er det så vigtigt, at vi åbent taler om, hvad vi er gode til.

Samarbejdet udvikles

- Selvfølgelig fungerer sådan et samarbejde mellem to faggrupper ikke perfekt fra begyndelsen, siger Karin Dahl-Strandin.

- Det skal udvikles hen ad vejen. Men så er der også mange fordele. Børn er forskellige i skolen og i fritiden, og det er godt, at vi lærer begge sider af dem at kende.

De tre er også godt tilfredse med, at de og børnene er hele dagen i de samme omgivelser. Der er ingen materialer, der kun er skolens. Men der kan godt være en hylde, hvor der står skolearbejder, som ikke må røres i fritiden, men det er børnene selv med til at beslutte.

En anden fordel er, at børnenes lege kan fortsætte fra om eftermiddagen den ene dag til næste dag.

Også i forældresamarbejdet mener de tre, at der er store fordele. De holder kun én forældresamtale, hvor der tales om både skole og fritid. Det foregår i familiegruppens køkken og bliver på den måde mere afslappet, mener de.

Men tid er et problem i samarbejdet mellem de to faggrupper. Tid til planlægning for eksempel. Lærere og pædagoger arbejder under forskellige aftaler, og det betyder blandt andet, at lærerne har tid til at spise sammen med børnene, mens pædagogerne selv skal betale frokosttiden. Men det er specielt for Stockholm.

Der er også forskellige ugentlige arbejdstider. Lærerne skal være 35 timer om ugen på skolen, mens pædagogerne er der 40 timer om ugen.

Hver familiegruppe planlægger selv møder, og det kan være et problem at finde tider, hvor pædagogerne ikke er sammen med børnene, men her har de valgt at holde møder i børnenes idrætstimer. Børnene går til idræt, musik og sløjd hos en faglærer, og det betyder, at der så kan blive tid til møder.

Men familien dækker også hinanden ind i tilfælde af sygdom. Det kan godt være hårdt. Kun ved længerevarende sygdom kommer der vikar.