Debat

Definer rummelighed og inklusion

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen fremlagde før jul sidste år sit valgprogram for fremtidens folkeskole. Det var på tide, men det virker lidt patetisk.

Et stort punkt er, at børn med særlige behov skal have billigere undervisning. Der mangler andre bud på, hvordan denne undervisning skal kunne gennemføres, end at specialpædagogisk viden og erfaring skal bæres ind i normalskolen. Det er et naivt bud, da det netop er den resursekrævende viden og erfaring, som regeringen ikke ønsker i skolen. Og de specialpædagogiske redskaber, der kan bruges, rækker ikke til de besparelser, der er målsat.

Det er billigere for samfundet, hvis specialundervisningsudgifterne blev reduceret. Her kan 2.-klasse-elever følge med, men en større forståelse for kompleksiteten fra regeringens og KL's side vil øge troværdighed og sammenhængskraft i pejlingen mod fremtidens folkeskole. Vi kender de økonomiske og strategiske argumenter, men de pædagogiske og didaktiske overvejelser bag inklusion og forudsætningerne for, at inklusion kan blive en succes, medtages der forsvindende lidt viden om.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er et udtalt behov for, at både regeringen og KL definerer begreberne rummelighed og inklusion.

Heller ikke DLF bidrager konstruktivt. I Folkeskolen nummer 29 påpeger Dorte Lange, at der skal flere ». hjælperesurser og mere efteruddannelse .« til.

Nej, der skal udvikles og implementeres helhedsorienteret inklusionspædagogik i normalskolen, hvis lærerne skal undgå at stå i afmagtssituationer. Rummelige lærere er ikke nok. Der skal også være inkluderende strategier bag fremtidens skole.