Anmeldelse

Brøk 1 / Brøk 2

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Brøker eller ej? Vi hører gymnasielærere udtale, at eleverne ikke mestrer brøkregning, når de modtager dem. Det kan diskuteres, om det er gymnasiets brøkmatematik, der skal "ned" i folkeskolen. Måske bør vi koncentrere os om arbejdet med forståelse af brøkbegrebet.

Fakta:

Titel: Brøk 1

Forfatter: Dan B. Eriksen og Jonna Høegh

ISBN: 87-91071-45-3

Pris: 150 kroner

Sider: 25 sider

Serie: Matematiktrin

Type: Bog

Forlag: Forlaget Gonge

Titel: Brøk 2

Forfatter: Dan B. Eriksen og Jonna Høegh

ISBN: 87-91071-46-1

Pris: 150 kroner

Sider: 25 sider

Serie: Matematiktrin

Type: Bog

Forlag: Forlaget Gonge

De mange måder, brøker kan anvendes på geometrisk og symbolsk i hverdagen, kan være med til at udvikle matematiks forståelse også på andre områder. I "Brøk 1" er målgruppen 4.-6. klassetrin, og i "Brøk 2" er det 5.-7. klasse. Materialet er tæt forbundet med brugen af centicubes, brøkcirkelsæt, brøkkvadratsæt og brøksæt med brøkangivelse - altså en række konkrete materialer, der kan understøtte arbejdet med forståelsen.

I hæfterne arbejdes der blandt andet med brøker fra hverdagen, brøkbenævnelser, stambrøker og fra brøk til helhed i "Brøk 1" og i "Brøk 2" med at forlænge og forkorte brøker, addere og subtrahere.

Efter introduktion til materialet ud fra motiverende eksempler fra virkeligheden er det meningen, at eleverne arbejder selvstændigt. Skal arbejdet have virkelig effekt, skal det kobles yderligere med hverdagsforhold og samarbejde. Den egentlige transfer foregår i fællesskab, så der ikke blot udvikles færdighed i at regne med brøkerne, men også evnen til at overføre til andre situationer. I omslaget er der en kort lærervejledning, der sætter læreren ind i tænkningen bag materialet. Hæfterne kan medvirke til at afmystificere brøkerne og give succeser med at arbejde med dem.