Med et fast greb i den jamrende piges hår trækker en anden pige hende hen ad gulvet i gymnastiksalen. Bagved slår en jævnaldrende dreng sin klassekammerat med et knytnæveslag i ansigtet, så han vælter bagud og klasker i gulvet med et forvrænget ansigtsudtryk.

Eller sådan ser det i hvert fald ud. For selvom det lyder barskt, kommer ingen til skade. Eleverne er i gang med en lektion i »stage fight«.

Ålholm Skole i Valby har besøg af et kompetent hold af teaterfolk, som står for dagens undervisning. Skolen er en af tre københavnske skoler, der er med i Betty Nansen Teatrets integrationsafdeling Contacts teaterprojekt. Det skal slutte med en opsætning af »Romeo og Julie«, hvor alle deltagende elever skal på scenen.

Ud over Ålholm Skole har Duevejens Skole og Klostervængets Skole i København haft besøg af Contact. Det er et integrationsprojekt, hvor integrationen blandt andet foregår ved, at eleverne mødes på tværs af skolerne. Sammen fortolker de Shakespeares stykke gennem skuespil, dans, musik og bevægelse. Målet er, at eleverne føler ejerskab til stykket og kommer med deres udlægning af menneskelige følelser som konflikt, had og kærlighed, som er centrale i fortællingen om Romeo og Julie.

På Ålholm Skole er det to 8.-klasser og ti elever fra 7. klasse, der deltager i to ugers workshop.

Stuntmand Klaus Hjuler instruerer eleverne i, hvordan de kan få det til at se ud, som om de slår og sparker hinanden i voldsomme slagsmål - stage fight. Og det ser troværdigt ud.

En af teknikkerne er at sørge for, at publikum ser slagsmålet fra den rette vinkel. På den måde kan man skjule, at der er afstand mellem den enes knytnæve og den andens kind. For publikum ser det ud, som om den, der spiller offer, virkelig bliver ramt.

»I skal forestille jer, at der sidder en pingvin på modstanderens skulder, som skal have en ordentlig en på snotten. Når I sigter efter pingvinen, rammer I ikke den anden, og så kan I godt slå til, så det ser ægte ud«, forklarer Klaus Hjuler eleverne.

De står langs ribberne og ser imponeret til, når han demonstrerer, hvor virkeligt det ser ud, selvom der er en sikkerhedsafstand på cirka 15 centimeter mellem hans hånd og den frivillige forsøgselevs hoved.

Snyd publikum

Dernæst handler det om at være bevidst om, hvor publikums opmærksomhed er, og at udnytte denne viden til at snyde dem, der ser på. Når man slynger den ene hånd hen mod den, der spiller offer, er opmærksomheden på knytnævens sving. Og så kan enten angriberen eller offeret med den ene hånd klappe sig selv på skulderen eller i den anden håndflade, så en klaskende lydeffekt underbygger slagsmålets troværdighed. Det kan gøres ganske diskret, uden at nogen lægger mærke til det, demonstrerer Klaus Hjuler.

Erfaringen fra de andre skoler, hvor der også har været afholdt workshopper, er, at det er meget forskelligt, hvor grænseoverskridende stuntene er for eleverne. For nogle er det slemt bare at skulle bevæge armene ud fra kroppen eller ligge udstrakt på gulvet, mens andre ubekymret melder sig som frivillig forsøgsperson, når stuntmanden skal demonstrere slagsmålsteknikkerne.

Denne forskel har Line Dudal, klasselærer i 8.b, også opdaget. Men det gør ikke noget, at nogle af eleverne er mere generte end andre, for de rykker sig alle sammen.

»Alle behøver ikke nødvendigvis at stå på forreste række, og det er der også plads til. De, der holder sig lidt tilbage, rykker sig alligevel, fordi de rigtig gerne vil og bliver super stolte, når de har sagt en replik eller været med i en koreografi«, siger hun.

Aktiviteter, der udvikler selvtillid

Line Dudal glæder sig over, at hendes elever har fået muligheden for at være med, og at hun kun har oplevet opbakning og positive tilbagemeldinger fra forældrene. Hele pakken omfatter både koreografi, skuespil, musik og stage fight.

»Alle aktiviteterne er om at performe, og derfor kan det gavne dagligdagens undervisning. Elevernes personlighed, selvtillid og alsidighed udvikles, og de øver sig i at stille sig op og være på og fremlægge deres viden. Det får de brug for både i undervisningssituationer, prøver og senere til jobsamtaler«, siger hun.

Det gavner også sammenholdet og fællesskabet i klassen.

»Eleverne ser hinanden fra en anden vinkel, end de er vant til. Pludselig viser det sig, at der er en af de generte, der er vildt dygtig til at spille på et musikinstrument og får masser af opmærksomhed og mulighed for at fortælle om det. Nogle af dem, der har det svært fagligt, får mulighed for at vise, at der er andre ting, som de er virkelig gode til«, siger Line Dudal, der til daglig underviser sin 8. klasse i dansk og engelsk.

Stemningen af konflikt

I Ålholm Skoles anden gymnastiksal øver et andet hold sig i skuespil. Temaet er konflikt, og for at eleverne kan leve sig ind i stemningen, har de valgt en episode, som de kender fra virkelighedens hverdag. Konflikten mellem Brøndby- og FCK-fans. Den ene halvdel spiller Brøndby-fans, hvor et af medlemmerne storgrinende parodierer et slattent spark af FCK-spilleren Marcus Allbäck. Så kommer FCK-fansene til, og der er stille et øjeblik, inden skældsordene fyger gennem luften, og de to grupper stormer mod hinanden.

Nu har eleverne fornemmelsen af den konfliktfyldte stemning, og så skal replikkerne fra mødet mellem de to familier i »Romeo og Julie« sættes på. Eleverne forsøger at holde fast i den hadefulde stemning, mens de skiftes til at sige replikker som »spytter I ad os, min Ven?« og »For gør I det, min Ven, saa kom an! Jeg tjener ligesaa god Herre som I«.

De gammeldags replikker kan være svære. Men skuespiller Remi Lewerissa bakker eleverne op og instruerer dem i, hvordan de skal lægge trykket på bestemte ord, for at man kan fornemme ironien og provokationen i replikkerne.

»I skal prøve at sige replikkerne, så man kan høre, hvorfor I siger dem. Den konfliktfyldte stemning skal være i luften. Tænk på, at underteksten er, at de to familier hader hinanden«, instruerer han eleverne.

Indlevelsen er altafgørende

Både skuespiller og stuntmand fortæller eleverne, hvor vigtigt det er at leve sig ind i rollen, så publikum kan mærke stemningen og bliver overbevist.

»Indlevelse er meget vigtigt. Det dur ikke, at I bare griner og spørger, om det ikke bare så fedt ud, når det skal forestille, at I har fået en på hovedet. I skal bruge hele kroppen til at vise, at det gør ondt, så vi andre kan se det«, siger Klaus Hjuler.

Klasselærer Line Dudal har netop lagt mærke til, hvor meget eleverne lever sig ind i de forskellige aktiviteter.

»Det er skønt at få besøg af nogle lærere udefra, som er kompetente inden for teaterfaget. Det er gennemført, de har styr på deres ting, og deres engagement smitter af på eleverne, som får en god oplevelse. De unge er så meget på og suger alt til sig. De bliver inspireret på en helt anden måde, end hvis vi lærere selv havde arrangeret et teaterforløb«, siger Line Dudal.

Contact er Betty Nansen Teatrets integrations- og uddannelsesafdeling. Contact arbejder med at lade unge med forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde arbejde sammen om at skabe teaterproduktioner.

Gennem vinteren og foråret 2007-08 arrangeres der workshopper på Ålholm Skole, Duevejens Skole og Klostevængets Skole i København. Hver skole får besøg fra Contact i to uger, og til sommer skal de medvirkende elever mødes om opsætningen af »Romeo og Julie«.