Portostigning rammer fagligheden

Regeringens forslag kan lukke pædagogiske tidsskrifter og faglige foreningers blade

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fremover må historielærer Jensen sandsynligvis undvære den faglige opdatering, han er vant til at få gennem bladet »Historie og Samfund«, for finansministerens bebudede strafporto på fagblade kan slå både den faglige forening og bladet ihjel. På samme måde må lærer Hansen undvære den kollegiale inspiration, som hun plejer at hente i Religionslærerfor­eningens blad, for det lukker også. Den faglige forening kan ikke klare en portostigning på 400-500 procent, som der er udsigt til.

Jensen og Hansen slipper også for girokortet fra »Opinion« og »Unge Pædagoger«, der begge lider bladdøden, hvis regeringen får flertal for sit finanslovsforslag.

Udsigten er, at fagblade og tidsskrifter næste år skal af med en halv milliard kroner i ekstraudgifter til porto. Større fagblade vil få en portostigning på næsten 200 procent, hvis regeringen og Dansk Folkeparti gør alvor af truslerne, mens faglige foreningers blade og pædagogiske tidsskrifter med et oplag under 3.000 blive straffet endnu hårdere. Et blad, som den faglige forening i dag betaler 2,72 kroner for at få sendt ud, skal Post Danmark næste år have 11,50 kroner for at distribuere altså en stigning på 422 procent.

Men dagbladene slipper for strafportoen. De er oven i købet fri for at betale moms. Blade som for eksempel »Computerworld« og »Det Bedste« slipper også. Men pædagogiske tidsskrifter og faglige foreningers blade skal punge ud eller lukke. Medmindre man er så heldig at blive frikendt af kulturministerielt udnævnte smagsdommere. Herom senere.

En faglig katastrofe

»I første omgang betyder det en kraftig kontingentforhøjelse, men portostigningen vil sandsynligvis medføre, at vi bliver nødt til at lukke bladet og nedlægge for­eningen«, siger Lene Rasmussen, formand for Foreningen for Lærere i Historie og Samfundsfag.

»De faglige foreninger arbejder i høj grad for skolens fag, og en lukning af blad og forening vil være ekstra katastrofalt for historie og samfundsfag, for vi har heller ikke nogen faglig konsulent i ministeriet«, siger hun.

Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, er ikke et øjeblik i tvivl. »Vi har ikke økonomi til at udsende vores blad, hvis portoen stiger så voldsomt«, lyder hans kommentar.

Også de flerkulturelle elevers lærere risikerer at miste deres blad.

»Jeg troede, at regeringen gik ind for at kvalitetsudvikle det faglige i skolen; det bidrager vores blad til. Men portoforhøjelsen kan betyde, at vi må lukke det«, siger Else Nielsen, formand for foreningen UFE undervisere for tosprogede elever.

Matematiklærerforeningen har endnu ikke besluttet, hvad man vil gøre, hvis portostigningen bliver en realitet, men formanden, Lene Christensen håber »at nogen kommer til fornuft«.

I Danmarks Sløjdlærerforening er bekymringen også stor.

»Vi kan under ingen omstændigheder klare den portostigning«, siger lærer Henning Birk Andersen, der er kasserer. Han vurderer, at det vil betyde færre blade og trykning i udlandet.

Også Biologforbundet er truet, men håber på at få del i Kulturministeriets pulje, og i Danmarks Vejlederforening kan resultatet blive højere kontingent, færre blade og trykning i udlandet, siger formanden, Per Rye.

Færre blade og ringere kvalitet

De mere bredt orienterede pædagogiske magasiner rammes også hårdt.

Vedrørende tidsskriftet »Kognition og Pædagogik«, der udgives af Psykologisk Forlag, siger redaktør Marianne Kølle, at portoforhøjelsen betyder en tilsvarende prisstigning, og så vil abonnementstallet falde.

»Bladet vil være truet«, siger hun.

Det samme mener redaktør Ole Gade på tidsskriftet »Unge Pædagoger«.

»Efter i 64 år at have søgt at leve op til foreningens formål, »at sætte opdragelses­tanker i ind- og udland til debat«, er det meget svært at se vejen ud af det problem, siger han.

Regeringen vil skære knap 190 millioner kroner væk, men Kulturministeriet opretter så en pulje på 30,8 millioner, som mindre blade kan søge støtte fra. For at få tilskud skal et blad være almennyttigt eller behandle undervisning, kultur, miljø eller politik. I den konkrete bedømmelse af, om et blad kan godkendes, vil man vurdere, om bladet »opfylder kulturelle og demokratiske formål«.

Kulturminister Brian Mikkelsen har ikke ønsket at kommentere sagen, »så længe den ligger til overvejelse«. Folkeskolen ville gerne høre, hvad »mindre« betyder. Der er heller ikke svar på, om det, der skal kvalitetsvurderes, er bladenes indhold eller udgiverens formål. Om pengene uddeles efter først til mølle-princippet. Efter bladstørrelse eller ...?

Dansk Pædagogisk Tidsskrift, der i forvejen lider under en stram økonomi, har kun den udvej at forhøje abbonementsprisen oplyser redaktionssekretær Axel Neubert.

Magasinet »Opinion«, der udgives af Forlaget LM, må lukke, vurderer redaktør Erik Schmidt. Bladene »0-14« og »Liv i Skolen« flytter trykningen til udlandet, og det samme gør »Efterskolen« sikkert.

»Skolestart«, »Læsepædagogen«, »Skole­biblioteket«, »Frie Grundskoler«, »Friskole­bladet« og »Skole og Samfund« vil skære i antallet, og »Højskolebladet« sænker kvaliteten og reducerer i sidetallet.

Københavnerlærernes blad, »KK«, leder ligesom Folkeskolen efter en alternativ distributør.

»Post Danmark leverer ikke den vare, vi betaler for i dag. Mange posthuse smøler med udbringningen«, siger redaktør for KK, Peter Garde, der finder det »anløbent«, at man nu vil hæve prisen voldsomt.

mikkel.kamp@dlf.org

thejsen@dlf.org