Stjernestunder med udvikling

Vi definerer ikke, hvad der er kvalitet, siger lederen af Undervisningsministeriets kvalitetsudviklingsprojekt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Status

Kvalitetskriterier

Mål/resultatkrav

Handlingsplan

Evalueringsplan

Det er en voldsom proces at komme i gang med at definere kvalitet. Men det er noget, hverken PLS Consult eller Undervisningsministeriet kan gøre. Det skal foregå på hver enkelt skole.

Sådan siger Lars Alrø Olesen, projektleder i PLS Consult. Han deler arbejdet op i en objektiv og en subjektiv del. Første del skal lærerne stå for med deres professionelle viden om, hvilke faglige krav man kan og skal stille. Anden del står forældrene for med deres oplevelser fra deres egen skoletid og med meninger om deres børns skolegang.

- Arbejdet i skolen skal ikke kun vurderes fra kontoret, men først og fremmest af lærerne ude i klasserne. Derfor forsøger vi at udvikle værktøjer, som kan skærpe opmærksomheden på den systematiske erfaringsopsamling. Vi lægger ikke normer ud, men vi skitserer rammer for arbejdet, og vi kommer med eksempler, understreger Lars Alrø.

Projektet er nu halvvejs, og i foråret 1998 skal konsulentfirmaet aflevere en værktøjskasse med metoder til udvikling af skolens totalvirksomhed: undervisning i fagene, elev- og lærermedbestemmelse, skole-hjemsamarbejde og så videre. I alt arbejdes der med 15 temaer.

Værktøjet beskrives som en femtakket stjerne, hvor hver arm er en station på lærernes vej med at udvikle kvalitet. Metoden bliver afprøvet sammen med fire skoler, så man kan se, om og hvordan det virker i praksis.

Først skal lærerne beskrive situationen her og nu. Man skal aflægge status-rapport til sig selv. Principielt er metoden ens, uanset om temaet er kvalitetsudvikling i faget dansk eller i skole-hjemsamarbejdet.

Når lærerne har fået overblik over den nuværende situation, går de i gang med at opstillet kvalitetskriterier. Hvad anser de for godt, vellykket og ideelt på det område, der arbejdes med.

Derefter opstiller de såpræcise mål som overhovedet muligt, så det bagefter er muligt at afgøre, om eller i hvilket omfang målene er nået. Der skal skelnes mellem mål for skolen, for klassen og for eleven.

På baggrund af disse mål og resultatkrav opstilles der så en konkret handleplan for de aktiviteter, der skal sættes i gang, og de initiativer, der skal tages for at opnå de enkelte mål.

Som næstsidste punkt udarbejdes der en evalueringsplan, så man kan se, hvordan og hvornår opfyldelsen af kriterier og mål skal evalueres.

Når alt det er sket, kan man gøre status igen - og er så parat til en ny stjernetur. Selvfølgelig ikke på samme måde. Den første omgang kan være tung, men anden gang drejer det sig mere om justering, opgradering og tilpasning, mener PLS-folkene.

- Hvis man tør være visionær, bliver det nemmere at opstille operative mål, siger Lars Alrø. Han understreger, at alt skal kunne måles og vejes, så det bliver muligt at afgøre, om man bevæger sig frem mod målene.

- Hvis man er god til at opstille mål for arbejdet, er evalueringen ikke særlig vanskelig, mener han.-th