Der skal satses på de dygtige elever, på talenterne.

Det udsagn kan give alvorlige kuldegysninger hos mange mennesker og måske især hos de omsorgsfulde lærere. Forestillingen bliver hurtigt et klassedelt samfund med eliten kontra de dumme.

- Tager vi ikke fat på diskussionen om udfordringer til de dygtige elever, ender vi med at få en folkeskole for socialgruppe fem, siger Vagn Rabøl Hansen, seniorforsker ved Danmarks Pædagogiske Institut.

- Nogle forældre sørger selv for udfordringer til børnene, og dem, der har muligheden, kan vælge en anden skoleform. Allerede i dag har privatskolerne stor søgning, og tit er forældrenes begrundelse, at deres børn ikke får udfordringer nok i folkeskolen.

- Der kan altså også være et socialt aspekt i at interessere sig for talenterne. Det kan give bedre udfoldelsesmuligheder for børn, som kommer fra hjem, der ikke er så stimulerende.

De dovne dygtige

I mange år har der været fokus på de svage elever.

De skulle og skal stadig støttes, så folkeskolen kan leve op til princippet om lighed. Og holdningen til de dygtige elever har været, at de klarer sig nok.

Vagn Rabøl Hansen mener, at det er en total myte.

- Det passer ikke, at de dygtige elever nok skal klare sig. Møder de ikke tilstrækkelige udfordringer, udvikler de dårlige arbejdsvaner og bliver dovne. De bliver vant til, at de sagtens kan klare sig, fordi stoffet er nemt, og når de så kommer i de større klasser eller gymnasiet, kan de ikke lige pludselig begynde at omstille sig.

- Mangel på udfordring gør også, at de dygtige elever keder sig, de kan miste interessen for at lære, og de bliver urolige og bruger evnerne til at være kreative på andre områder, som for eksempel at genere læreren, siger Vagn Rabøl Hansen.

Sammen med seks andre har Vagn Rabøl Hansen lavet bogen 'På det jævne og i det himmelblå- talenter i skolen'. Bogen stiller spørgsmål ved, om der bliver gjort nok for talenterne i skolen, og forfatterne pointerer, at det er et debatoplæg og ikke en forskningsrapport.

Bogen giver ikke nøjagtige tal på problemet med talenterne, men ud fra forfatternes daglige arbejde, udenlandsk forskning og forskning herhjemme om blandt andet tidlige læsere mener de, at have grobund for bekymring.

Talent er mange ting

En højdespringer præger forsiden af bogen som illustration for, at forfatterne ikke mener, at debatten udelukkende skal handle om de boglige fag og de intellektuelle talenter.

- Det står i folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal bidrage til en alsidig udvikling af personligheden. Og det kan man ikke gøre, medmindre man faktisk interesserer sig for udvikling på alle områder, også selvom der er nogle børn, der måske har flere muligheder end andre, siger Vagn Rabøl Hansen.

- Det er en almindelig myte, at skal du blive til noget her i verden, skal du kunne regne og skrive, og derfor vælger man de andre fag fra. Det er meget uheldigt, for de praktisk-musiske fag giver nogle muligheder. Man skal interessere sig for at give eleverne udfordringer i alle fag og så gøre det til noget værdifuldt at have talent inden for det hele, ikke kun i dansk og matematik.

Problemet omkring de dygtige elever er sandsynligvis ikke nyt, men bare mere synligt i dag på grund af meget større forskel blandt eleverne.

- Man kan ikke længere bare dele eleverne i to grupper, for børnene er meget mere forskellige end tidligere. Forskel i opvækstforhold, mindre skarpe kønsroller, nye medier og nye kulturer bidrager alt sammen til større spredning blandt eleverne, siger Vagn Rabøl Hansen.

Den øgede forskel kan også ses i de danske børns læsekompetence, hvor den tidligere store midtergruppe er skrumpet ind til fordel for klart større grupper af både svage og dygtige læsere.

Skolen sorterer

- Vi har et samfund med arbejdsdeling og lønforskelle, og skolen vil altid afspejle samfundet. Har skolen ikke et realistisk forhold til samfundet, bliver den en kuvøse. Hvis skolen ikke sorterer, vil den blive nedlagt, for så længe vi har et samfund med forskellige arbejder, bliver man også nødt til at sortere i skolen, siger Vagn Rabøl Hansen.

- Det handler ikke om at fjerne bevillinger til de svage elever, men at acceptere, at nogle har udviklingsproblemer, og andre har udfordringsproblemer. I dag forveksler man ofte lighed med enshed.

Hvordan kan det gøres

Spørgsmålet melder sig så, hvordan kan man tilgodese alle elever - inklusive talenterne.

- En udvikling af undervisningsdifferentieringen ville efter min mening kunne gøre det. På den måde kan man beholde børnene sammen, og det er også sundt at opdage, at man ikke er god til alt, siger Vagn Rabøl Hansen.

- Det, man skal passe på, er en tidlig specialisering. En af de erfaringer, der blev gjort i det tidligere Sovjet, var, at fokuserede man for snævert på eksempelvis matematik over for matematiktalenter, blev resultatet de såkaldte embedsmænds-matematikere. De blev gode til at føre viden videre, men var slet ikke nyskabende.

- Det må altså være lærerens utroligt komplicerede opgave at sørge for, at der ikke bliver tale om fagidioti lige fra 1. eller 2. klasse.

Vagn Rabøl Hansen og de seks medforfattere vil gerne åbne for en diskussion, hvor udenlandske erfaringer også skal indgå. I Holland har de en slags Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for de dygtige elever, og i nogle lande er der eliteskoler. Der skal skabes debat, og de danske lærere skal holde op med at undervurdere deres elever.