Skolen for alle

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Et aktuelt eksempel på, at det er nødvendigt med en ændret lærerrolle, er den seneste tids debat om de særligt kvikke eller dygtige elever i folkeskolen.

Der er god tradition i Danmark for at yde en særlig støtte til de elever, der skolemæssigt står svagt på væsentlige områder. Den tradition skal selvfølgelig bevares, men det er væsentligt også at vende blikket mod den modsatte ende af skalaen.

Når det bliver hævdet, at der i folkeskolen er for få udfordringer til de dygtigste elever, er der straks nogen, der påstår, at det er nødvendigt med niveaudeling. Men en delt skole er hverken løsningen for de dygtigste eller mindre dygtige elever. Og hvis man endelig ville gå den vej, hvem siger så, at det er nok med to niveauer? Og hvad med de elever, der er dygtige i nogle fag og mindre dygtige i andre?

Vi har en skole for alle.' Det skriver undervisningsminister Ole Vig Jensen i det seneste nummer af tidsskriftet Uddannelse.