Skole satser på de dygtige

Helsingør Byskole bryder traditionen med, at man hovedsageligt støtter de svage elever

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kaos. Klassens 27 elever har lige fået at vide, at de skal aflevere problemformulering til det tværfaglige projekt, inden de går hjem. Nogle sidder i grupper, andre forlader klasseværelset, fordi de har en aftale ude i byen, og lærer Ute Schmidt springer rundt for at hjælpe og vejlede.

Det virker kaotisk, men klasselæreren Ute Schmidt har kontrol over det, hun vil have kontrol over.

Helsingør Byskole fejrede for nylig 110 års jubilæum. På trods af status som en ældre dame bryder skolen traditionen med, at man hovedsagligt støtter de svage elever. Her prøver man at opfylde skolelovens krav om udfordringer til alle elever.

I skolens 9. klasse satses der også på de dygtige elever.

Klassen arbejder i øjeblikket med et projekt, der hedder 'Menneske og Fremtider'. Nogle vil lave avis - andre video, og emnerne svinger fra Fremtidens miljø til Aviser i fremtiden til Fremtidens livsværdier.

- Eleverne vælger selv emnerne, det er vigtigt, at de får lov at arbejde med noget, de har lyst til, ellers bliver det noget juks, siger Ute Schmidt.

- Børn bliver altid dårligere til at læse, hvis det er et stof, der ikke interesserer dem. Men har de interessen, bryder de deres egne barrierer og øger deres læseevner.

Projekt kontra slave

Ute Schmidt har klassen i 19 timer om ugen og underviser i dansk, tysk, religion, historie og samfundsfag. Klassen har andre lærere i engelsk, matematik og idræt.

I 5. klasse blev to klasser slået sammen til én, og siden har Ute Schmidt været klasselærer. De laver en fem-seks projekter om året, da hun mener, at projekter giver den bedste mulighed for fordybelse og for at lære virkeligheden at kende.

- I 5. klasse begyndte vi med et projekt, der hed Sydamerika, og jeg opdagede, at alle læste på stoffet og var interesserede. Det var de ikke, når det var traditionelt slavearbejde. Efter den tid har vi arbejdet meget med projekter, og det kræver stor selvstændighed af eleverne, siger Ute Schmidt.

- Selvfølgelig er der også noget bestemt, vi skal nå, som for eksempel bøjning af tyske verber og gennemgang af danske folkeviser og sagaer. Jeg har lagt min egen plan, og når jeg kan se, at nu har vi behov for et slavekursus, så tager vi det.

Projekterne giver mulighed for fordybelse, men også i den almindelige undervisning får de dygtige elever ekstra stof at arbejde med. Ikke mere af samme slags, men et udvidet stof. I matematik kan de eksempelvis få opgaver, der svarer til 10. klassetrin eller gymnasieniveau.

Martin Toft og Sasha Pepke er to af klassens dygtige elever, og de føler begge, at de får masser af udfordringer.

- Vi lærer enormt meget af projekter, og det er godt at lære, at man er afhængig af andre. Vores gruppe har for eksempel sendt spørgeskemaer ud i forbindelse med det her projekt, og det tager sin tid at få dem tilbage, siger Sasha Pepke.

- Man husker projektarbejdet, hvor man hurtigt glemmer det almindelige slavearbejde igen.

Både Martin og Sasha erindrer, at de i de små klasser fik ekstra bøger i dansk. De fik lov til at gå på biblioteket og læse, og det var de andre børn enormt sure over. Men i dag er ingen af dem klar over, at de får ekstra arbejde i for eksempel matematik.

- Men vi har travlt, for lærerne er utrolig ambitiøse på vores vegne. Og keder vi os, er det på grund af selve faget - ikke indholdet, fortæller de.

Billigt og bedre

Tit hører man udsagnet, vi har for få ressourcer, men Ute Schmidt mener sagtens, at man kan støtte alle elever og lave undervisningsdifferentiering inden for de nuværende rammer.

- Det kan faktisk gøres billigere, for man behøver jo ikke et helt klassesæt, når eleverne skal have forskelligt materiale, siger Ute Schmidt.

- Selv køber jeg aldrig bøger hjem til skolen, men låner dem i stedet. Så får børnene også hele tiden noget nyt materiale, og de når ikke at finde bøgerne kedelige.

- Det er ikke kun de velbegavede, det handler om, men det er synd, hvis de sidder og keder sig, og det er nok mest dem, jeg tænker på. Og de hiver faktisk de andre op, siger Ute Schmidt.

- Børnene skal have lov til at boltre sig, og de svage får også stort udbytte af at arbejde sammen med de dygtige. De giver hinanden inspiration, og de svage yder lidt mere for at vise, at de også kan.

don