PLS Consult hedder det firma, der det næste halvandet år skal gennemføre Undervisningsministeriets ambitiøse projekt om kvalitetsudvikling og evaluering i folkeskolen. Og PA Consulting Group hedder det firma, som sammen med Vilstrup Analyse skal stå for ministeriets såkaldte forventningsundersøgelse.

Fremmede navne i skoleverdenen. Men firmaernes projektbeskrivelser viser, at de har et solidt kendskab til det særegne ved dansk skole. De er udvalgt i skarp konkurrence med 14 andre firmaer og forskningsinstitutioner, som lagde billet ind på projekterne ved en E U-licitation.

Skolerne bestemmer

- Af udbudsmaterialer kan man se, at vi lægger uhyre megen vægt på at hjælpe skolerne, så de på eget initiativ kan udvikle kvaliteten, fortæller direktør i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, Ivan Sørensen.

Der er vedtaget reformer i hastig rækkefølge, og både Lærerforeningens medlemsundersøgelse og Skolelederforeningens undersøgelse viser, at der er masser at problemer at slås med i skolens hverdag. Der er behov for at få overblik og for at finde ud af, hvordan de forskellige områder spiller sammen eller ikke spiller sammen. De behov har den enkelte lærer, lærerne som gruppe, skolelederen, forvaltningschefen og kommunalpolitikerne. Og selvfølgelig også undervisningsminister og Folketing, som har ansvaret for folkeskolens overordnede rammer.

- Hele dette felt skal vi have beskrevet. Og vel at mærke på måder, så beskrivelserne kan bruges. Hverken flot og forkromet eller i management-termer, men i et sprog, så vi kan tale sammen om den fælles opgave, siger Ivan Sørensen.

- Dagspressen skriver meget om folkeskolen, det viser, hvor betydningsfuldt lærernes arbejde er. Men debatten er ude af proportion. Aviserne tager alt for ofte udgangspunkt i enkeltsager, som giver et helt fortegnet billede af skolen.

- Vi kan og skal ikke styre medierne. Men fra ministerium til hver enkelt skole kan vi blive meget bedre til at begrunde, hvorfor vi gør, som vi gør.

- Selvfølgelig er der altid noget, der ikke lykkes i en stor virksomhed som folkeskolen. Men i Undervisningsministeriet har vi som udgangspunkt, at danske lærere langt de fleste steder yder en god og gedigen indsats. Det er de kvaliteter, vi ønsker at sætte i centrum.

- Samtidig må vi også erkende, at hver gang der kommer en international undersøgelse, står vi med en række alvorlige forklaringsproblemer, for vi véd ikke nok om, hvad der faktisk foregår i skolen. Derfor vil vi udvikle værktøjer, så folkeskolen kan undersøge og beskrive sig selv på sine egne præmisser, siger Ivan Sørensen.

- På en række områder har det danske samfund fastlagt mål, som ikke er de samme som udlandets. Det er ud fra disse danske mål, folkeskolen skal vurderes. Og det skal vi have redskaber til. Vi skal udvikle arbejdsformer, som sætter os bedre i stand til at begrunde de valg, som træffes hver eneste dag i skolen; men som der ikke er tradition for at reflektere nærmere over.

Metodefriheden skal bevares

Det er ikke nok at formulere hensigtserklæringer, de skal kunne evalueres. Man skal kunne se, om de opstillede mål er nået, og eventuelt hvorfor man ikke gjorde det.

- Der skal ikke evalueres for evalueringens skyld, men for at vi kan blive bedre, siger Ivan Sørensen og understreger, at den danske tradition for metodefrihed til den enkelte lærer skal bevares.

Folkeskolens lærere er ansvarlige og har stor frihed til at træffe de rigtige, professionelle valg. Denne frihedstradition er forudsætningen for dynamikken og udviklingen i skolen. Og det bliver lærerne ikke krediteret for i disse år, mener han.

I Lærerforeningens medlemsundersøgelse kan man se, at den kollegiale, professionelle pædagogiske samtale er gået i stå. Det er Undervisningsministeriets udtrykkelige ønske med kvalitetsprojektet, at det skal være med til at skabe et fælles sprog.

- Det er forudsætningen for at kunne udvikle noget sammen, at man har et fælles begrebsapparat, og det har vi desværre ikke i dag, siger Folkeskoleafdelingens direktør.

Sagen i egen hånd

For Ivan Sørensen er det vigtigste ved projektet, at skolerne kan tage sagen i egen hånd.

- Det er vigtigt, at skolerne siger: Vi kan selv, og vi vil selv.

- Derfor skal vi udvikle evalueringsredskaber og arbejdsmåder, som umiddelbart kan bruges på den enkelte skole, i klassen og i kommunen, hvor man ønsker det.

- Derfor skal ministeriet ikke ud med blanke kasketter og kontrollere noget som helst.

- Når vi også taler om en evaluering på nationalt niveau, er det for at kunne bevare den fælles folkeskole. Den skal vi både passe på og udvikle; og det skal det nye værktøj kunne bruges til.