Ny i hovedstyrelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ole Jensen, formand for Hjørring-Hirtshals Lærerforening og Nordjyllands Amtskreds, er ny mand i hovedstyrelsen, hvor han afløser Ebba Kjær Rasmussen, som - efter otte år i DLF's ledelse - har forladt fagforeningsarbejdet til fordel for en stilling som leder på Trørødskolen i Søllerød Kommune, hvor hun begyndte den 1. august.

Da man véd, at der snart sker nye ændringer i hovedstyrelsens sammensætning - Bo Rønne er fra den 1. oktober ansat som souschef ved Lærerhøjskolen i Skive og Karsten Holst og John Illum begge sygemeldt for længere tid - besluttede hovedstyrelsen, at Ole Jensen indtil videre overtager Ebba Kjær Rasmussens post i pædagogisk udvalg. På oktobermødet kan man derefter tage samlet stilling til konstitueringen, så de nye hovedstyrelsesmedlemmers ressourcer kan udnyttes bedst muligt.

Ole Jensen har valgt at fortsætte som formand for både amts- og lokalkreds.

- Det er ikke ideelt med tre kasketter påén gang, siger han.

- Men det er en måde at sikre tæt sammenhæng mellem de centrale og lokale led, så må vi fordele noget arbejde på en anden måde derhjemme, siger Ole Jensen.