Sidst jeg skrev bagsmæk skrev jeg om Internet. Jeg var meget skeptisk og havde svært ved at se, hvordan nettet på de fåår, det har eksisteret, kunne opnå den kultagtige status, som det er tilfældet.

Indlægget kom på et tidspunkt, hvor halve løfter om milliarder af kroner til edb med mere fløj gennem luften, og vel at mærke på et tidspunkt, hvor diskussionen om, hvad al den teknologi reelt gav af højnet kvalitet i skolen, praktisk talt ikke eksisterede.

Min skepsis har jeg bevaret. Men alligevel satte jeg mig for at prøve at finde nogle områder, hvor man i undervisningssammenhæng kunne have glæde af mediet, uden at det af den grund blev hverken Microsoft eller Netscape, der satte dagsordenen.

Det første område, jeg faldt over, var som hjælpeværktøj i forbindelse med lærernes forberedelse. Det er klart, at Internet med sine mange millioner hjemmesider indeholder en mængde informationer, der hidtil ikke har været tilgængelig for menigmand. Det er også klart, at når man i sin forberedelse bruger nettet, risikerer man lige pludselig at kunne vælge mellem flere tusinde sider.

For at skabe overblik konstruerede jeg min egen hjemmeside, der skulle opfattes som en hjælp på den måde, at jeg fandt sider på nettet, der ville kunne bruges i forskellige sammenhænge, og hvor man kunne koble sig til direkte fra min side. I første omgang var det mest udenlandske aviser, jeg gik efter, og dermed først og fremmest sproglærere, jeg henvendte mig til.

Der er næppe mange af dette blads læsere, som ikke har været frustrerede over, at de undervisningsforløb, man har brugt timevis på at udvikle, ikke rigtig har kunnet bruges til noget, når de var afviklet. Selvfølgelig har man kunnet inspirere andre lærere på kurser, men der går de færreste vel rundt med litteraturlister og lignende til alt, hvad man har lavet de sidste år. Selvfølgelig har der været mulighed for at få udgivet en bog, men det er besværligt og langt fra sikkert, at man kan finde et forlag. Så skulle den mulighed være reel, måtte man have sit eget forlag og en stor kassekredit.

Nogenlunde samtidig med disse overvejelser skulle jeg til at lave hjemmesider for min skole. For at få inspiration så jeg på en del af de hjemmesider, andre skoler havde lavet. Jeg så ikke alle, men for alle dem, jeg så, var det gennemgående træk, at de var fuldstændig uden indhold. Et billede af en inspektør hist og en kobling til ministeriet pist. Men hvad der skete på skolerne forblev en hemmelighed. Vi valgte derefter at gå en anden vej.

Vi besluttede, at vores sider skulle kunne bruges til inspiration af alle, der har forbindelse til skolen, lige fra den enkelte forælder, over skolebestyrelsen via lærerne og ledelsen til forvaltningen og politikerne. Med dette in mente opbyggede vi et kompleks af sider, hvor man nu kan gå ind og se, hvad vores målsætning er, hvordan vores økonomi bliver forvaltet, hvilken rolle, skolelederen har, og så videre. Men hvad der for mig at se var det vigtigste var, at vi valgte at lægge de undervisningsforløb, der bliver afviklet på skolen, ind til inspiration for kolleger, hvor de end måtte befinde sig.

Det er vi ikke færdige med, og det bliver vi aldrig. Men vi vil også gerne inspireres. Derfor skal der lyde en opfordring til de skoler, der har eller får Internet-adgang, om at få præsenteret, hvad det er, der sker på skolen. Giv os andre del i jeres guldkorn, og lad den enkelte lærer blive lærebogsforfatter. Det vil gavne alle, både afsendere og modtagere.

Og for at få inspiration er I velkomne til at kigge på: http://www.cybercity.dk/users/ccc12491/home.html.

Peter Hindsgaul er lærer.