Hjælpsom, humørfyldt, lyttende, troværdig, klog og gerne lidt original samt en, man kan betro sig til.

Et rummeligt og synligt menneske, der tør give noget af sig selv og kan håndtere forskellige forventninger.

En, der er god til at undervise i sit stof og har psykisk overskud. En, der i kraft af sin faglige og personlige integritet er en autoritet.

Det forventer elever af deres lærere.

Blandt ti udsagn prioriterer eleverne de menneskelige egenskaber højere end de faglige. Men der er store forskelle, viser en undersøgelse, som cand.pæd. psych. Lotte Schiøttz har foretaget for at kunne skrive speciale om lærerrollen til den psykologisk-pædagogiske uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole.

Fagligt stærke elever kræver, at deres lærer er god til at undervise, dygtig til sit fag og til at stole på. De fagligt svage elever kræver derimod, at læreren kan skabe en god stemning, kan leve sig ind i andre og har humoristisk sans.

Disse egenskaber er de tre højest prioriterede hos de to typer af elever. Men derudover kræver de fagligt stærke elever også humoristisk sans hos læreren, det kommer bare længere nede på listen (se boks), ligesom de fagligt svage elever også kræver, at læreren er god til at undervise.

Fordelingen af de ti hyppigst prioriterede kvalifikationer viser, at 60 procent er rettet mod de menneskelige egenskaber og 40 procent mod de faglige kvalifikationer. Dog er første- og anden-prioriteterne faglige kvalifikationer hos størstedelen af eleverne.

Generelt kan man sige, at de fagligt stærke elever vægter menneskelige egenskaber som supplement til faglige egenskaber, mens midtergruppen af eleverne vægter de to typer egenskaber mere ligeligt, og de fagligt svage elever tydeligt prioriterer de menneskelige kvaliteter højest.

217 elevers meninger

- Undersøgelsen er ikke et forskningsprojekt, så man kan ikke konkludere ud fra tallene. Undersøgelsen er lavet til mit speciale på studiet. Det er en eksamensopgave, men mange af tallene svarer til lignende undersøgelser. Jeg har fået spørgeskemabesvarelser fra 217 elever i 7. klasse, og det mener jeg godt kan give et billede af situationen. Men for eksempel den socialt svage elevgruppe består kun af syv elever i materialet, og det kan man ikke bruge som svar på noget, siger Lotte Schiøttz, der i dag arbejder på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i København, Nordvest.

Grupperingen af eleverne i fagligt dygtige eller fagligt svage og socialt svage eller med mange kammerater er fundet ud fra 15 spørgsmål, eleverne har besvaret om sig selv.

Inden udarbejdelsen af spørgeskemaer var Lotte Schiøttz ude og lave en forundersøgelse i en 3. klasse, en 7. klasse og en 10. klasse. Her blev eleverne bedt om selv at formulere egenskaber for en god lærer og prioritere dem. Det viste sig, at eleverne på de tre klassetrin faktisk krævede det samme af en lærer, de formulerede sig bare med forskellige ord.

Skulderklap til læreren

Da Lotte Schiøttz begyndte på sit speciale om lærerrollen, rekvirerede hun rapporter og oplysninger om lærernes psykiske arbejdsmiljø fra den store undersøgelse, som Casa (Center for Alternativ Samfundsanalyse) stod for, og fra Lærerforeningens projekt om krisehjælp til lærere.

- Men da jeg sad med alt materialet, blev det så negativt, og jeg tænkte på, hvad der skal til for at komme op af dyndet, og så gik jeg i stedet i gang med teorien bagved. Jeg ville gerne prøve at undgå de tunge negative tendenser, fordi jeg i mine 18 år som lærer altid har oplevet, at når man gik positivt ind i noget, så klarede man det også.

I specialet konkluderer Lotte Schiøttz, at den fagligt svage elev og læreren ikke 'møder' hinanden, mens den fagligt stærke elevs forventninger falder fint sammen med den nuværende lærerrolle.

- Lærernes bedste elever er dem, der tager imod det, lærerne giver dem. De pæne og lydige elever. De spejler lærerne og viser, at lærerne er dygtige, og lærerne har behov for skulderklap. Som lærer bliver man bedst bekræftet af skulderklap fra børnene, så måske beder man ubevidst om dem. Hvis man ikke ser den urolige elev, er man ikke en dårlig lærer. Der skal overskud til at se den urolige elev, for det kræver, at læreren involverer sig i denne elev, siger Lotte Schiøttz.

De fagligt svage elever og de socialt svage efterlyser andre undervisningsformer og andre aktiviteter i skolen. De ønsker en varieret undervisning, så også de bliver ramt af den, viser elevernes udtalelser.

- At kede sig er et stort problem for eleverne, og man keder sig, når man er passiv. Alene det, at eleverne ofte har stationære pladser, de er bundet til pladsen, til at vente, til at kede sig. Og det gælder ikke kun de fagligt svage elever. De dygtige keder sig jo også.

Få eleverne til at vokse

Lotte Schiøttz har også spurgt 26 lærere om deres arbejde og deres lærerrolle. Lærerne er blandt andet blevet bedt om at beskrive en situation, hvor tingene virkelig lykkedes, og en situation, der ikke lykkedes, men gjorde dem irriteret, ked af det eller modløs.

- Et gennemgående træk er, at lærerne taler meget om alle de krav, der stilles til dem. Desuden taler mange om, at det socialpædagogiske arbejde fylder for meget i skolen, og at man hele tiden skal løse konflikter mellem eleverne for at kunne komme til at undervise, siger Lotte Schiøttz.

- Men i dag er man nødt til at tage det socialpædagogiske med i sit arbejde. Hvor lærerne tidligere var formidler af et stof, de kunne, så er det i dag vigtigt, at lærerne kan iscenesætte andres ressourcer. At de kan fåøje på elevernes ressourcer og kan få dem til at vokse. Og det er da en flot opgave at have.

- Undervisningsdifferentiering er at være god til at iscenesætte den enkelte elev. Undervisningsdifferentiering finder sted i høj grad på skolerne, men der er stadig nogle, der lader sig forskrække af begrebet. Dér kunne Danmarks Lærerforening gå ind og give disse lærere nogle redskaber, noget efteruddannelse. Når man efteruddanner i dette, skal man arbejde med relationer, med samtalen, man skal lære at lytte og stille spørgsmål, for når man stiller spørgsmål til andre mennesker, så går de ind i en læreproces.

Alle skal bemærkes

Lotte Schiøttz beskriver i specialet lærerrollen historisk set, fra dengang, hvor lærerens autoritet var foræret på forhånd, og hvor opgaven var at undervise. Hvor der var en skarp opdeling mellem hjem og skole, og hvor de børn, som ikke kunne klare sig efter tidens norm, ikke var lærerens problem eller opgave.

- Tidligere kunne læreren sige: 'jeg leverer et stykke undervisning, tag det eller lad være. Jeg har gjort min pligt!' Men i dag har vi en skolelov, der kræver, at du som lærer skal se alle elever, siger Lotte Schiøttz.

- Udviklingen er gået utroligt stærkt, og det er svært at deltage i så hurtig en proces. Lærerne er overhalet af tiden. Derfor tror jeg, man oplever, at der bliver sat etiketter på børnene såsom normløse, ny børnekarakter og så videre. Men dér stopper man. Man ser ikke på, hvilke relationer de og vi indgår i, men det er først, når vi mødes i en relation, at der sker en handling.

- Blandt de 26 lærere, der medvirker i mit speciale om lærerrollen, ses en tydelig kønsforskel. Når noget går galt i undervisningen, mener kvinderne straks, at det er deres skyld, mens mændene begynder at tale om, at børnene har ændret sig, at de er blevet normløse. Men nu er 26 lærere selvfølgelig et lille materiale, som det kan være svært at udlede noget af, siger Lotte Schiøttz.

Hun har også hæftet sig ved, at der kun er én ud af de 26 lærere, der fremhæver, at det er vigtigt at tale med eleverne i frikvarteret.

- Det er netop dét, eleverne beder om. At lærerne ser dem og taler med dem ud over undervisningstiden. Men lærernes argumenter imod det er, at de har brug for at lade op i frikvarteret. Her tror jeg også, at plagen over alle plager - arbejdstidsaftalen - spiller ind. Jeg tror, at der tidligere var en større tendens til, at lærerne blev hængende lidt efter skoletid for at tale med en elev, hvis der var brug for det, men jeg oplever, at lærerne nu holder styr på hvert kvarter.

- Jeg har svært ved at forstå, at lærerne finder sig i den arbejdstidsaftale og det, den gør ved dem. At de kan det med respekt for sig selv og deres arbejdsglæde, siger Lotte Schiøttz.

Autoritet er ikke magt

- Lærerens rolle har ændret sig meget med hensyn til autoriteten. Tidligere havde læreren altid svar på alt, men sådan er det jo slet ikke mere. I dag sidder børnene inde med en viden mange steder fra, de ser fjernsyn, zapper måske på Internettet, har hørt noget og læst noget andet, og så nytter det ikke, at læreren har en viden fra en forældet bog, han engang har læst. Det er dét, der er svært for lærerne, de skal hele tiden være på forkant.

- Børn er vante til hurtige skift, og de har mange overfladiske relationer. Derfor kræver de, at læreren står frem som en synlig person. De kræver nærvær.

Lærerne skal optræde som synlige voksne. Det er ikke venindeforhold eller lignende, Lotte Schiøttz taler om, men at læreren kender sin voksenrolle. Autoriteten er ikke gratis. Det handler ikke bare om at være voksen og være lærer, men om at komme med varme, venlighed og holdninger, om at være en model. Men også at kunne sige, at det her bestemmer jeg.

- I autoritetsspørgsmålet er der ikke længere tale om et magtforhold. I dag legimiterer læreren sig ved at være dygtig og vise sig som et menneske. Som lærer er man nødt til at have fingeren på pulsen og følge med, men det er ikke et isoleret krav til lærerne. Det gælder i alle job, siger Lotte Schiøttz.

En af lærernes ressourcer er at kunne arbejde med sig selv, mener hun. Men det skal ikke være noget, læreren gør isoleret. Læreren skal arbejde med sig selv i samarbejde med andre, for eksempel i lærerteam.

- Det er blevet så moderne at tale om kollegial supervision. Det er også fint, men det skal være målet. Hvis man starter med kurser i kollegial supervision, så skyder man over målet for en stor gruppe af læreres vedkommende. Der er meget, der skal læres først. Samtalen, at bruge hinanden, samarbejde, at lytte til hinanden. Det er dér, man skal begynde, tror jeg.

Elevers prioritering af lærer-kvalifikationer

Fagligt stærke eleverFagligt svage elever- god til at undervise- skabe god stemning- dygtig til sit fag- leve sig ind i andre- til at stole på- humoristisk sans- humoristisk sans- varierer undervisningen- gøre sit stof levende- god til at undervise- skabe god stemning- kan tilgive- har stor viden- til at stole på- gøre sit stof forståeligt- lytter til andre- varierer undervisningen- dygtig til sit fag- kan lide at være sammen med andre- god til at organisere

. . . hvad er en god lærer for en størrelse? Ja, læreruddannelsens indhold og de almene ansættelseskriterier mere end antyder, at det er den fagligt dygtige lærer. Som ethvert barn ved, er det kun i ringe grad sandt. Forskellen på den gode og den dårlige lærer er ikke primært de faglige kvalifikationer, man kan erhverve sig ved flittige studier. Forskellen ligger i de personlige kvaliteter.

Jesper Juul i 'Et æble til læreren'.

Der er en vis konsensus mellem lærerne og den store gruppe af middelgode og dygtige elever. Måske fordi hovedparten af eleverne her kan leve op til den traditionelle undervisning, hvis form og indhold er tilpasset denne gruppe. Så længe eleverne forholder sig roligt, er de på bølgelængde med læreren, og læreren tager det til indtægt for en vellykket undervisning. Men er der de evindelige diskussioner og forhandlinger, som lærerne udtrykker det, før undervisningen kommer i gang, betragtes det som en mislykket undervisningstime.

Lotte Schiøttz i 'Lærerrollen - en kulturel forandringsproces'.

(Lærerne) bliver bekræftet af børnene, hvis de overhovedet bliver det. Børnene er de primære omsorgsgivere for lærerne. Derfor er det også børnene, der kan ødelægge arbejdsglæden for lærerne, endda så meget at den personlige integritet krænkes.

Lotte Schiøttz i 'Lærerrollen - en kulturel forandringsproces'.