Nogle børn lærer bedst ved at sidde i en mørk krog, mens andre skal ligge på gulvet eller høre musik. Eller som en dansk lærer har sagt det i en avis: »Mange børn vil gerne røre ved noget og være i bevægelse, mens de lærer«.

Et stort antal kommuner og skoler har taget den teori om læringsstile til sig, som den amerikanske professor Rita Dunn har udviklet sammen med sin mand, Kenneth. Men teorien rummer faldgruber, advarer to eksperter i indlæring.

»Når læreren har fokus på de ydre rammer omkring elevens læring, er der risiko for, at selve læringen træder i baggrunden og ikke bliver diskuteret«, siger Christian Dalsgaard, ph.d.-studerede ved Center for it og læring på Aarhus Universitet.

For det er forholdsvis let at justere på lys, lyd og temperatur, men lærere må ikke tro, at det fører til underværker blandt eleverne.

Udviklingschef Peter Andersen fra Dafolo møder mange eksempler på god undervisning, hvor lærere tager udgangspunkt i, at eleverne har forskellige måder at lære på, men han ser også det modsatte.

»Hvis lærere gør teorien til en mirakelkur, ser de netop kun de ydre omstændigheder for læring, som er i overvægt hos Dunn, men der skal også være fokus på de indre, hvor hun taler om en holistisk og en analytisk læringsstil. Det tror jeg godt, lærere ved. Men vi er i en introduktionsfase, hvor lærerne sætter læringsstile lig med Dunn«, siger Peter Andersen.

Han er aktuel med et kapitel om forskellige måder at tænke og lære på i en ny udgave af bogen »Pædagogiske teorier«. Han mener, at tiden er inde til at brede paletten ud til andre teorier om læring og fremhæver en anden amerikaner, Robert Sternberg, der interesserer sig mere for de særlige læringsmåder, den enkelte foretrækker, frem for de ydre omstændigheder.

»Jeg kan godt være kreativ, når jeg sidder i ro og mag, men ikke på kommando med chefen åndende i nakken«, giver Peter Andersen som eksempel.

Et forældet læringssyn

Christian Dalsgaard arbejder på en ph.d. om, hvordan man udvikler og designer it-materialer til undervisning ved at tage udgangspunkt i et bestemt læringssyn. I den forbindelse har han studeret Dunns teori.

»For Dunn er læring et spørgsmål om at behandle og huske informationer. Hun mener, at ydre faktorer afgør, om vi har let eller svært ved det. Ifølge det syn på læring er den primære opgave at fjerne den 'støj', der forstyrrer kanalerne for at modtage information«.

Som Christian Dalsgaard ser det, tager Dunn udgangspunkt i et forældet læringssyn.

»I dag betragter vi ikke læring som overførsel af information. Tværtimod skal eleverne arbejde aktivt med at konstruere ny viden ud fra deres erfaringer og forståelser. De skal arbejde selvstændigt med områder, der byder på problemer, som de skal undersøge på forskellige måder ud fra deres egne forudsætninger. Dunn tager ikke højde for, at der er forskel på at behandle informationer udefra og opgaver, hvor eleverne skal bruge sig selv«, siger Christian Dalsgaard.

Når Dunns teori har spredt sig til danske skoler, hænger det sammen med kravet om undervisningsdifferentiering, mener Peter Andersen.

»Lærere har ikke hidtil fået konkrete redskaber til at differentiere. Derfor ser mange læringsstile som et muligt værktøj og udarbejder måske læringsprofiler på eleverne, og det er fint - så længe det sker med måde og omtanke«.

De forskellige stilteorier placerer sig mellem teorier om intelligens og evner på den ene side og teorier om personlighed på den anden side, så det kan være svært at afgøre, om man tegner et billede af elevens læringsprofil eller af hans personlighed.

»Faren er, at læreren stempler børnene, så når lille Mads forstyrrer, trækker hun hans profil frem og glemmer at se på, hvordan han i øvrigt indgår i klassen. Men selve tanken om, at eleverne lærer på forskellige måder, er god og rigtig«, siger Peter Andersen.

Behov for forskning

Også Christian Dalsgaard ser en fare i, at lærere placerer eleverne i kasser.

»Det er ikke befordrende for elevernes alsidige udvikling, at man kategoriserer dem stramt. Slet ikke hvis det får læreren til at sige: 'Du får den type opgaver, fordi du en den type elev'«, siger Christian Dalsgaard.

Det interessante er, at lærerne tager konsekvensen af, at der er forskellige måder at lære på.

»Når børn lider nederlag i skolen, skyldes det ikke nødvendigvis deres evner. Det er måske et spørgsmål om at tilpasse undervisningen. Lidt skarpt sat op er vejen til succes for mange elever at tillære sig skolens eller lærerens måde at lære fra sig på«, siger Peter Andersen.

Han plæderer for et bredt læringssyn, hvor der stadig er plads til at undervise klassen fra tavlen.

»Nogle lærere er blevet helt berøringsangste over for klasseundervisning, men den har sine fordele. Det er et misforstået slagord, at vi skal gå fra lærerens undervisning til elevernes læring. Vi skal derimod gå fra undervisning til læring og tilbage til undervisningen. Læreren skal være en leder af læreprocesser, og undervisningen er den nødvendige ramme for den enkelte elevs læring«, siger Peter Andersen.

Han advarer mod for tilbageholdende lærere, der i en misforståelse af paroler som »læreren som konsulent« er bange for at gribe for meget ind.

»Lærere skal intervenere mere, end de ofte gør i dag. Ellers kan de heller ikke samle op på, hvad eleverne egentlig lærer, og i hvilken retning deres læring bevæger sig«.

Trods sin skepsis for Dunn er Christian Dalsgaard enig med Peter Andersen i, at teorien har været med til at ruske op i den traditionelle måde at tilrettelægge undervisning på.

»Jeg er fortaler for en teori, der handler om at placere eleven i problemfyldte situationer. Her er det ikke interessant i sig selv, hvad læreren siger. Det er kun interessant, fordi eleven kan bruge forklaringerne til selv at forstå situationen og løse problemerne«, siger Christian Dalsgaard.

Der er et godt fundament i folkeskolen for at inddrage flere teorier om læringsstile, mener Peter Andersen.

»Danske lærere vil gerne eksperimentere, så vi har alle muligheder for at komme langt i folkeskolen. Det er ikke nok at dæmpe lyset. Det afgørende er, hvordan lærerne bruger de forskellige læringsmiljøer og læringsstile i klassen. De dygtigste lærere har struktur på undervisningen, de er tydelige ledere, de har klare mål, og de ved, hvordan de evaluerer dem«, siger Peter Andersen.

Står det til Christian Dalsgaard, behøver lærere ikke indrette klasselokalet forskelligt.

»Det handler om at skabe et åbent og fleksibelt læringsmiljø, hvor eleverne kan angribe opgaverne fra forskellige vinkler. De skal ikke nødvendigvis lære det samme, men om det samme«.

»Det vigtigste er, at vi anerkender alt det spændende, der sker i folkeskolen, og finder ud af, hvad der kendetegner den gode praksis. Vi skal ikke nøjes med at vide, hvad der virker. Vi skal vide, hvorfor det virker«, siger Peter Andersen.

I den korte version går Rita og Kenneth Dunns teori om læringsstile ud på, at alle har deres egen individuelle måde at lære på, når de skal lære noget nyt og svært.

Man tester hver enkelt elev for at klarlægge, under hvilke ydre forhold han bedst løser en bestemt opgave. Man varierer lys, temperatur, adgang til spise- og drikkevarer, undervisningsmaterialernes fysiske beskaffenhed, mulighed for at bevæge sig, sidde i pudehjørnet sammen med kammerater og meget andet. Derefter underviser man hver elev under de forhold, de bedst lærer under.

I alt arbejder ægteparret med 21 elementer, som alle på en eller anden måde har indflydelse på læring. De seks vigtigste er:

Det taktile: at bruge hænderne

Det kinæstetiske: at bruge kroppen

Det visuelle: at bruge øjnene

Det auditive: at bruge ørerne

Og to forskellige tilgange: den holistiske og analytiske.

Den holistiske elev har brug for at kende helheden og for humor for at blive motiveret.

Den analytiske elev har brug for stringens og saglighed.

Amerikaneren Robert Sternberg taler om både kognitiv stil, læringsstil og ikke mindst hans hovedbegreb tænkningsstil. I modsætning til Dunn er han overbevist om, at ens læringsstil varierer efter den konkrete opgave og situation.

Der kan altså være forskel på elevens tænknings- eller læringsstil, alt efter om han arbejder derhjemme eller i skolen, og alt efter om han arbejder med opgaver i dansk eller matematik.

Sternberg ser kognitiv stil som »informationsbearbejdning«, læringsstil som den måde, hvorpå man foretrækker at (ind)lære noget, og tænkningsstil som den tænkemåde, den enkelte foretrækker at tænke stoffet på, både mens man lærer det, og efter man har lært det.

Fra Peter Andersens kapitel »Tænkningens og læringens stil

- forskellige måder at tænke og lære på« i en ny udgave af bogen »Pædagogiske teorier«, Forlaget Billesø og Baltzer.