C.A. Mathiasen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En skøn sensommerdag nåede den triste meddelelse os, at vores forhenværende skoleinspektør C.A. Mathiasen, Borris, den 3. september var afgået ved døden.

Aksel var en sjælden farverig person, der efter lærereksamen i 1941 og forskellige vikarjob kom til Ørsted Skole i 1945. Her fungerede han som lærer frem til 1957, hvorefter han fik stilling som førstelærer ved Borris Skole. I 1971 blev han skoleinspektør ved samme skole, en stilling, han bestred frem til sin pension i 1986.

Gennem sin næsten 30-årige gerning i Borris har Aksel sat sit store aftryk på Borris Skole. Mange elever vil tænke tilbage på en lærer og leder, der aftvang stor respekt. Han har altid sat eleverne og deres trivsel øverst på sin dagsorden. Det var for ham deres tarv og udvikling, det hele drejede sig om, og i hans eftermæle vil der altid stå respekt om hans synspunkter og den måde, han valgte at omgås børn på.

Som kollegaer og samarbejdspartnere er vi en del, der med glæde tænker tilbage på den tid, hvor han som leder og inspektør udviste tålmodighed og tolerance over for vi 'unge løver', der med en nyudklækket lærereksamen startede op i Borris for at erobre folkeskolen.

Vi vil huske, hvordan han på sin helt specielle og rolige facon lod os prøve kræfter med folkeskolens virkelighed og efterfølgende påvirkede os i den retning, han gerne så Borris Skole bevæge sig hen. Han virkede inspirerende og fyldte hverdagen med oplevelser, så vi i dag har mange minder at trække frem. Også i fritiden gjorde han sig som leder hurtigt til det midtpunkt, om hvem vi kunne samles. Sidst oplevede vi det ved hans 80-års-fødselsdag, hvor han - endnu en gang - havde inviteret til fest i sit elskede sommerhus. Selv om kræfterne ikke var helt så stærke som tidligere, var det alligevel et glimt af 'den gamle' Aksel, vi så.

Han elskede at være sammen med mange mennesker, hvilket kom til udtryk både i skolen og gennem det aktive virke, han udfoldede såvel i sit kirkelige arbejde som i pensionistkredse, også efter sin afsked fra folkeskolen i 1986.

Aksel var et varmt menneske, som gav meget.

Vore tanker og medfølelse går nu til den nærmeste familie, Birte, børn og børnebørn.

Æret være Aksel Mathiasens minde.

På 'gamle' kollegers vegne

Karl Thomsen og Viggo Nielsen