Når ræven vogter gæs

Kommuners spareiver fremmer intolerancen over for de svageste

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foreningen Børns Vilkår får mange henvendelser i sager om anbragte børn.

»Der er sket et fald i antallet af anbragte børn generelt, og vi oplever så mange ulykkelige sager med hjemsendte børn, hvor børnene eller plejeforældrene kontakter os«, siger Birk Christensen, der er sekretariatschef for Børns Vilkår.

»Det ulykkelige er, at børnene sendes hjem til ingenting, og deres forældre protesterer jo ikke eller kun sjældent«, siger Birk Christensen.

Han betegner det som at sætte ræven til at vogte gæs. Især i de tilfælde, hvor der er tale om tvangsanbragte børn, der sendes tilbage til det hjem, de blev fjernet fra.

»Det er for let for kommunerne at spare på et område, hvor ingen protesterer. Men det handler jo også om alle de andre, som disse børn er sammen med. Alle både børn og lærere har jo en risiko for at rette deres vrede imod disse børn. Det er med til at fremme intolerancen over for de svage«.

hlauritsen@dlf.org