Kommuner sparer på anbringelser

Økonomi og holdningsskifte får kommuner til at spare

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark er det land i Norden, der anbringer flest børn uden for hjemmet. Omkring 14.000 børn og unge drejer det sig om. I 2001 kostede anbringelserne omkring 6,5 milliarder kroner om året. Samtidig ved man meget lidt om, hvilke indsatser der virker.

De seneste år har man imidlertid set en tendens til, at kommunerne sparer på området, og flere døgninstitutioner er blevet nedlagt. Alene i Fyns Amt lukkede man i begyndelsen af året 78 døgnpladser.

De færre anbringelser skyldes både besparelser og et holdningsskifte, hvor man spørger, om det overhovedet hjælper at anbringe børn. Tendensen er, at mange børn i dag sidder i normalklasserne eller i specialklasserne i stedet for døgn- og dagtilbud.

Har problemer som voksne

Lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet forsker i anbringelser, og hun mener, at man skal tænke mere på kvaliteten i tilbuddene, og hvordan en anbringelse skal være, men samtidig siger hun, at lukningen af døgninstitutioner er sket for hurtigt til, at man har haft tid til at udvikle nye gode tilbud. Både teoretisk og teknisk er det umuligt at opfinde nye kvalitetstilbud på så kort tid.

»Der kræves mere forskning i dybden. Vi kender konsekvenserne af det, man har gjort tidligere. Vi ved, at mange tidligere anbragte har store problemer senere, at de ikke klarer sig lige så godt som andre voksne«, siger Karin Kildedal.

Det er veldokumenteret, at anbragte børn har uforholdsmæssigt mange og store skoleproblemer, men forskningen viser også, at de har større risiko for arbejdsløshed, ringere økonomi og højere dødelighed end gennemsnittet af befolkningen.

»De små kommuner er ikke i stand til at varetage området godt nok. Her kan strukturreformen være god, hvis man altså etablerer større enheder. De små kommuner har for få erfaringer, anbringelserne bliver sat i værk af socialrådgivere, der ikke er specielt kvalificerede til arbejdet, og mange tidligere anbragte fortæller, at de slet ikke er blevet inddraget, da de blev anbragt uden for hjemmet«, siger Karin Kildedal.

hlauritsen@dlf.org

Flere anbragte børn

En døgninstitutionsplads kan koste omkring 800.000 kroner om året. En plads på et socialpædagogisk opholdssted koster cirka 700.000 kroner, og ophold i en plejefamilie koster mellem 300.000 og 400.000 kroner per år.

Væksten i antal af anbragte børn var fra 1993 til 2001 på 17 procent.

I 1993 modtog 5.500 børn forebyggende foranstaltninger, og det var i 2001 steget til 13.100 børn. Altså mere end en fordobling på otte år.

Kilde: KABU Nyt, november 2003 Socialministeriets projektgruppe »Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge«