Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sit svar til John Brogård i Folkeskolen nummer 34 taler Erik Håkonsson, der skal gå for at være læseforsker, om den læseundervisning, han går ind for og gør sig til talsmand for, uden at han nu så lidt som tidligere henviser til dokumenterede resultater, der viser denne undervisnings overlegenhed. Hans svar synes videre at pege i retning af, at han anser det at nå frem til optimale undervisningsmetoder for at være et spørgsmål, som man kan argumentere sig frem til at finde det rigtige svar på. Et forslag: Var det ikke bedre at skifte over til filosofien eller måske endnu bedre til teologien, hvor der jo ikke er noget odiøst i at beskæftige sig med trosartikler?
Jeg fatter ikke, at man fortsat bruger internationale sammenligninger som grundlag i denne diskussion. Det er naturligt, at de har givet anledning til den, men derefter må man da gå videre med at interessere sig for, om den ringe placering af danske begynderlæsere skyldes, at der er sket en forringelse af læseindlæringens effekt i dette land.
Jeg har tidligere her i bladet vovet den påstand, at det er der. Den er fremsat på basis af erfaring og umiddelbare iagttagelser, og den behøver jeg ikke at dokumentere yderligere, for jeg giver mig ikke ud for at være læseforsker. Min vurdering deles, så vidt jeg kan konstatere, af mange professionelle, der har gjort udviklingen med fra århundredets midte til i dag.
Det forekommer mig at være en nærliggende opgave for en seriøs læseforskning at søge belyst, om der faktisk er sket et sådant fald. Hvis svaret bliver bekræftende, så at undersøge, hvornår faldet er sat ind, og endelig at forsøge at beskrive ledsagende forandringer i skolen, herunder skift i ABC-systemer. Herved kunne man måske tilvejebringe et mere nøgternt grundlag for en diskussion om, hvad man skal gøre ved miseren.
Jeg vil til slut gøre opmærksom på et hidtil overset potentiale i denne sag, nemlig de såkaldte småbørnslærerinder, som jo bare kunne det der med at lære ungerne at læse i 1. klasse. Uddannelsen af dem blev dog først nedlagt i 60'erne, så der må endnu sidde mange af dem rundt omkring, og jeg har en fornemmelse af, at de kunne have noget at bidrage med i denne sammenhæng. Men tilsyneladende har endnu ingen haft lyst til at blandt sig.
Ib Granerud
forhenværende undervisningsinspektør
Frederiksværk
