Folkeskolen skaber ensporede individualister. Individualisten burde have sin styrke i selvstændighed og individualitet, men den individualist, som kopimaskinen folkeskolen producerer, kender godt nok til sine rettigheder og friheder i det demokratiske samfund, men han har ikke fået mulighed for at udfolde sig som individ. Det modspil og engagement, som demokratiet har så hårdt brug for, kan han ikke give.

Det individualistiske livssyn, der indoktrineres med i folkeskolen, levner nemlig ikke plads til andre. Som alle andre indoktrinerede systemer har folkeskolen sine hellige aksiomer, hvis gyldighed ikke må betvivles. At betvivle evolutionslæren eller menneskerettighederne er en dødssynd, hvis eksistens man godt kan nævne, men aldrig reelt føre ud i livet.

I individualismens navn skal man selvfølgelig også oplyse om og skabe forståelse for andre trosretninger eller livssyn, men det gøres mest som et forsvar for den individualistiske tro. Når der undervises i islam, nævner man sammenhængen mellem profetens liv og Koranen og dermed sandsynligheden for, at han selv opfandt Koranen. Når man underviser i kristendom, sker det liberalteologisk og bibelkritisk. Når man underviser i biologi, går man ud fra evolutionslæren.

Der tages til enhver tid afstand fra det fanatiske. Man forsøger at forholde sig så objektivt til tingene som muligt og åbner hverken sine egne eller elevernes øjne for, at man er fanatisk individualist. Man tager stærkt afstand fra at indoktrinere i islam, jødedom eller kristendom, selv om det eneste, man reelt kan indoktrinere med i vort samfund, er individualisme.

Hvis vi på nogen måde vil gøre os forhåbninger om at være friere end et kommunistisk system, så lad os pille enhver løgn om objektivitet ud af folkeskolen og få levende lærere ind i klasselokalet.

Johan Linde

Greve

Forkortet af redaktionen