Debat

Evaluer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad enten det nu er undertegnede, der har misforstået den københavnske lærerformand Jan Trojaborg, eller det er Jan Trojaborg, der har skiftet signaler: I Folkeskolen nummer 34 mener han fornuftigvis, at undervisere og ikke-undervisere er lige 'gavnlige for kollektivet'. Hvorfor skal eksempelvis bibliotekarerne i København så have 1.600 kroner mere om måneden end underviserne i fuldt skema? Hvorfor skal snart sagt enhver børnefri niche i den københavnske skole forsynes med en præmie til den lærer, der indtager den?

- Idéen med den såkaldt nye løn kunne måske give mening, hvis de funktioner, der blev præmieret, var de mest krævende, mindre attraktive sider af lærerarbejdet. Men det er det stik modsatte billede, der tegner sig. Argumentationen for den nye løn virker generelt usammenhængende og utroværdig. Vores egen hovedstyrelse er for anden gang i dette årti på kollisionskurs med medlemmerne. Den undskylder sit ja til ny løn med, at der er penge at hente, men arbejdsgiverne siger, det handler om omfordeling af lønnen og ledelsesinstrumenter til skoleinspektørerne med henblik på effektivisering.

- Hvordan kan nogen ved deres fulde fem dog tro, at skolen bliver mere effektiv af intern ævl og kævl om ti procent af lærernes løn?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- I disse tider, hvor alle aktiviteter - i hvert fald de underordnedes - skal evalueres, er det påfaldende, at der ikke foreligger evalueringer af de nye lønformers virkninger på de områder, hvor de nu har været i brug i en årrække. Evaluer den nye løn i børnehaverne, på sygehusene, i Post- og Telegrafvæsenet. Undersøg sagen hos brede udsnit af brugerne og de ansatte på gulvet. Vis os de overbevisende fremskridt, gør vores skepsis til skamme! Lad være med at lokke og true, skån os for flere halvkvædede viser og fromme besværgelser. Den ildhu, sagen forsøges promoveret med, nu også af vores egen hovedstyrelse, bunder vel i stærke argumenter?

- Hvor bliver de af?

Niels Christian Sauer

Karlebo

Powered by Labrador CMS