Anmeldelse

Religion for alle

- religiøs dannelse i det multikulturelle

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der beskrives en spændende ny måde at tænke religionspædagogik og religiøs dannelse på i det multikulturelle. Det har virkelig været opløftende her midt i årsplanlægningen at få ny inspiration til, hvad der er det vigtigste for formidlingen af faget kristendomskundskab. Hele tiden diskuteres det, hvorvidt faget har det rigtige navn, og om faget også har det rigtige indhold i de rigtige mængder.

Der kan vel ikke herske tvivl om, at vi må tilpasse vor undervisning og vore fag efter det multireligiøse samfund, som omgiver os, og tilrettelægge fagenes indhold efter den elevgruppe, som vi har. Det kan bestemt ikke være rimeligt, at vi plæderer for, at alle elever skal lære at forholde sig til egen tro og religiøse tilhørsforhold, hvis undervisningens indhold udelukkende er Den danske Folkekirkes evangeliske opfattelse af kristendommen, og der i klassen for eksempel sidder Johanne, der er født ind i Jehovas Vidner, og Mustapha med muslimsk baggrund. Derfor er denne bogs undervisningsmateriale: "Religion for alle", som blandt andet er en beskrivelse af et projekt fra Hamborg, der er bearbejdet til danske forhold, en "øjenåbner" for dansk religionsdidaktisk tænkning. Omdrejningspunktet er en fastedug en slags gobelin, der er en billedform, der anskueliggør det sanse-æstetiske i religionsfaget. Sammen med bogen følger en cd-rom med billeder af billedtæppet i sin helhed og med tematiske udsnit af det store billede. Det overordnede tema i fastedugen er frigørelse og befrielse. Her ses forskellige beskrivelser af hverdagslivet, som børn og unge kan knytte til deres egen levende og praktiserende religion. Kristendom, jødedom, islam, buddhisme, kommunisme og hinduisme optræder side om side på fastedugen og giver et godt udgangspunkt for samtale i klassen. Det er mit meget store ønske, at det hamborgske projekt sådan som det beskrives i bogen vil blive alment kendt af lærerstuderende på linjefaget i kristendomskundskab/religion, da vi har brug for at tænke nyt, i forhold til at religionsmødet virkelig bliver et møde og ikke en opvisning af fordomme og fjendebilleder. Bogen kan læses af alle interesserede, men henvender sig nok mest til lærerstuderende, lærere og medarbejdere i skole-kirke-sammenhænge.