Anmeldelse

Mathias skal i skole

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At skulle sige farvel til børnehaven og begynde i børnehaveklassen er en stor omvæltning for de fleste børn, der gør sig mange tanker og forestillinger om, hvordan det vil være. Venskaber betyder meget for børnenes trivsel, og det er trygt og godt at følges med nogen, man kender.

Denne lille film handler om, hvordan det er for Mathias at begynde i børnehaveklassen uden sin allerbedste ven, der skal flytte fra byen og gå på en anden skole.

Filmen fortæller om skolestarten fra et barneperspektiv, den giver ordet til Mathias, der med egne ord fortæller om, hvordan det er at sige farvel til børnehaven og den bedste ven, forberedelserne til skolestarten og den første skoledag. Derefter følger vi med i skolelivet indtil efterårsferien, hvor Mathias er faldet godt til i skolen og på fritidshjemmet. Mathias er glad for at gå i skole, men fortæller undervejs om nogle af de ting, der kan være vanskelige. Han fortæller om skolens hverdag, om at være ny og lille på fritidshjemmet, og hvor væmmeligt det er at komme for sent. Mathias fortæller også om dengang, han gik fra klassen uden at sige besked og fik skældud.

Inden filmen slutter, besøger Mathias sin ven i Hundested, for som han selv siger: Man kan godt være ven med en, der bor langt væk.

Filmen kan bruges i begyndelsen af børnehaveklassen til at snakke om, hvordan det har været for børnene at begynde i skolen, men den vil være rigtig god i børnehavernes skolegrupper, fordi den er med til at sætte ord og billeder på forventningerne til skolen.