Nu er bekendtgørelsen om indholdet i børnehaveklassen kommet, og der er et bindende grundlag for børnehaveklasselederens tænkning og praksis i form af en overordnet målsætning. Det hilser jeg velkomment, især fordi beskrivelsen falder fint i tråd med DLFs politik for området beskrevet i heftet: »Børnehaveklassens indhold centrale omdrejningspunkter for undervisningen«.

Brobygningen mellem de forskellige arenaer, børnene befinder sig i, er nu blevet fremhævet som et must. Det tror jeg, er den største gevinst for børnene. I forvejen er der mange bestræbelser på at skabe sammenhæng mellem pædagoger i dagpasning og børnehaveklasse, men nu er forpligtelsen til at dyrke kontinuiteten for alvor blevet et krav også inden for skolens egne rammer mellem børnehaveklasseledere og grundskolens lærere.

Et stort og flot samarbejde foregår i mange børnehaveklasser, hvor kommende førsteklasselærere har timer året igennem sammen med børnehaveklasselederen. Det har medført mange frugtbare diskussioner mellem parterne om, hvorfor der handles, som der gør i børnehaveklassen ud fra dens værdi-grundlag og egenart og ud fra børnehaveklasselederens pædagoguddannelse.

Nu er tiden så inde til, at børnehaveklasselederen reelt bygger bro til 1. klasse, ved at børnehaveklasselederen også følger sine »gamle« børn ind i første klasse, så man undgår, at mange af de værdifulde udviklingsbestræbelser, der påbegyndes i børnehaveklassen, lige så stille visner væk i løbet af første klasse.

Ved at deltage i undervisningen i 1. klasse kan børnehaveklasselederen med sin specielle faglige kompetence sammen med førsteklasselæreren videreføre og udvikle arbejdet med børn og forældre. På baggrund af de udviklingsstrategier, hun i samarbejde med forældre og barn har lagt for det enkelte barns alsidige, personlige, sociale og faglige udvikling, kan hun i samarbejde med lærerne arbejde ud fra det udvidede undervisningsbegreb med legen som den bærende undervisningsmetode. Det vil give en fornyelse nogle steder.

På indholdssiden er det mit store håb, at balancen bevares, så der stadig er tid til at bruge kræfter på arbejdet med motorikken, oplevelserne, de udforskende lege, den sociale dimension, de filosofiske samtaler og arbejdet med det individorienterede barn som en del af fællesskabet.

Det faktum, at de faglige mål og undervisningens indhold er blevet forpligtende beskrevet, giver også forbedrede muligheder for et informativt forældresamarbejde. Et fromt ønske kunne være, at det vil give lidt arbejdsro i forhold til medierne. Kun tiden kan vise, om det ønske er realistisk.

Grunduddannelsen på pædagogseminarierne (blandt andet via praktik i børnehaveklasser) og efter- og videreuddannelsen af nuværende og kommende børnehaveklasseledere vil også i højere grad kunne tilrettelægges, så den får et relevant indhold for målgruppen.

Alle forlag, der har udgivet børnehaveklassemateriale, må vurdere, hvorvidt deres systemer matcher den nye lovgivning, ligesom børnehaveklasselederne kritisk må overveje, om disse forlagsmaterialer tilgodeser den nye lovs krav.

Det skal blive interessant at følge, hvad kommunerne vil lægge af resurser til brobygning og efter- og videreuddannelse af pædagoguddannede børnehaveklasseledere, så de nye mål for børnehaveklassen bliver »fundamentet for skolens arbejde« og det, som skolens grundlæggende fag skal bygge videre på. Stat og kommuner har ikke altid helt fodslag, når det handler om opgaver og tid.

Men bortset fra det er det ganske vist. Der vil komme kvalitetsudvikling i skolestarten også i de kommende år.

Lise Buhr er formand for Børnehaveklasseforeningen