Skolelederne i Hobro skal løbe stærkt.

Mens andre kommuner styrker ledelsen på skolerne med afdelingsledere, administrative ledere og sekretærer, går politikerne i den nordjyske kommune den modsatte vej. Op til dette skoleår har de skåret 20 procent af ledelsestiden væk. Det svarer til to stillinger på fuld tid og en besparelse på 650.000 kroner. Det har fået to skoleledere til at sige op i protest. De vil ikke interviewes af Folkeskolen, fordi de ønsker at lægge Hobro bag sig, men også de tilbageblevne er frustrerede.

»Da jeg blev ansat for otte år siden, havde vi 280 børn. I dag er vi oppe på 420 elever inklusive to specialklasser fra am­tet. Dertil kommer, at jeg har fået nye opgaver som Ny Løn og lønsumsstyring i skolefritidsordningen. Alligevel har jeg færre timer til ledelse i dag«, beklager Flemming Jørgensen, skoleleder på Rosendalskolen og formand for den lokale afdeling af Lederforeningen.

Besparelsen betyder blandt andet, at Flemming Jørgensen skal undervise en dag om ugen. Det samme skal viceskoleinspektøren.

»Hvordan vi skaffer tid nok til at lede skolen, kan jeg ikke svare på«, siger Flemming Jørgensen.

Besparelsen rammer endnu hårdere på de tre mindste skoler i kommunen. De har alle mistet deres viceskoleinspektører. For skoleleder Johnny Kræmer Jensen på Søbakkeskolen betyder det en nedgang i ledelsestid på 38 procent.

»Al sparring er væk for mit vedkommende, og selv om jeg nu er alene, skal jeg undervise syv timer om ugen. Politikerne vil gerne have en udviklingsorienteret kommune, men de mener åbenbart ikke, det er nødvendigt at have tovholdere«, siger Johnny Kræmer Jensen.

Skoler med 14 lærere og derover skal have en viceskoleinspektør. Med 13 lærere lever Søbakkeskolen lige nøjagtig ikke op til den betingelse.

En fuser

Hobro Kommune stod ellers for at skulle affyre sidste led i en tretrinsraket omkring ledelse: Mere sekretærhjælp.

De to første trin blev udløst i 1997, da de tre små skoler fik viceskoleinspektører, og igen to år senere, da lederteamene på de store skoler kom på fuld ledelsestid. Men det tredje trin blev ikke alene en fuser. Resten af raketten er havareret.

»Det mest frustrerende er, at vi ikke har haft regulære forhandlinger om besparelserne. Vi har ikke kunnet stille noget op«, siger Flemming Jørgensen.

Jan Hviid fra Venstre er formand for børne- og kulturudvalget. Han nægter at tale om besparelsen som en forringelse. Han betegner den konsekvent som en omprioritering. Politikerne lod nemlig grønthøsteren stå, da de skulle spare. I stedet valgte de tre områder ud.

»Ud over skoleledelse har vi sparet på skolebibliotekerne og på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Men da vi strikkede kommunens endelige budget sammen, endte det med, at vi tilførte skolevæsenet omkring 2,5 millioner kroner«, siger Jan Hviid.

Pengene skal blandt andet gå til vedligeholdelse, materialer og computere.

»Vi har ikke nedprioriteret skolerne, men vi er nødt til at have styr på driften. Ellers har vi ikke mulighed for at holde bygninger og materialer ved lige«, siger Jan Hviid.

Udvikling kræver tid

Skolelederne har flere gange spurgt politikerne om, hvad de ikke længere skal lave. Men det kan de ikke få svar på.

»Det er svært for mig som politiker at kende skoleledernes dagligdag, men jeg håber, at skolerne for eksempel kan samarbejde om administrative opgaver. Lederne kan også indføre telefontid, så de kan få »fri« til arbejdet, og de skal blive bedre til at uddelegere opgaver til de lærerteam, de har indført«, siger Jan Hviid.

Selv om lærerne er begyndt at arbejde i team, så kræver det, at lederne bakker dem op, påpeger skoleleder Karin Bjerregaard Rasmussen fra Hobro Nordre Skole.

»Politikerne taler om rummelighed, men al udvikling kræver, at vi har tid til at bakke lærere og forældre op. Vi skal have overskud og tid til at tænke tanker«, siger Karin Bjerregaard Rasmussen, der allerede kan mærke, at hun har mindre tid til lærerne.

»Jeg plejer at gå på lærerværelset i pauserne, fordi jeg ofte får løst mange problemer der, inden de udvikler sig. Men det når jeg ikke længere«, siger hun.

Johnny Kræmer Jensen fra Søbakkeskolen ved også, hvad det er, han ikke når.

»Jeg vil gerne udvikle min skole, men jeg bliver ikke fyret, hvis jeg lader være. Det gør jeg derimod, hvis jeg ikke løser de administrative opgaver, så dem er jeg nødt til at prioritere først«, siger han.

Som følge af nedskæringen har skolelederne trukket sig ud af et projekt om ledelsesudvikling, de var i gang med.

»Det er beklageligt, men vi kan ikke tage af sted på kurser, så længe vi ikke har tid nok til at klare butikken herhjemme«, siger Johnny Kræmer Jensen.

Karin Bjerregaard Rasmussen fra Hobro Nordre Skole har ikke mistet håbet om igen at få mere ledelsestid.

»Vi har måske ikke været gode nok til at fortælle politikerne, hvorfor vi har så travlt. Det må vi prøve nu. Men den dag, der ikke er håb længere, vil jeg også overveje at forlade stedet«, siger hun.

folkeskolen@dlf.org