Skolerne skal tage idrætsfaget mere seriøst, men de behøver ikke at sætte flere timer på skemaet. Der mener lektor Henning Lindholm, der har beskæftiget sig med idræt hele sit liv. 'De skal beskrive, hvad de vil med kroppen i skolen. Ikke kun i idræt, men også i andre fag, så eleverne bliver udfordret fra 1. til 9. klasse. Og så skal skolerne være klar over, at det koster, fordi idrætslærerne både skal efteruddannes og inddrages i forældremøderne', siger Henning Lindholm, lektor på Odense Seminarium og hovedforfatter til et nyt undervisningsmateriale i idræt i 0. til 2. klasse.

'Min krop - Mit liv' er skrevet til de mange lærere, der underviser i idræt uden at være uddannede til det. Lærerhåndbogen giver først en kort beskrivelse af legens betydning for indlæringen. Derefter følger en nøje gennemgang af en lang række øvelser og lege.

'Idræt er ikke blot et bevægelsesfag som i gamle dage. Faget stiller store krav til læreren om blandt andet at give eleverne kundskaber om kroppen, at styrke deres evne til at samarbejde og til at inddrage naturen i undervisningen. Derfor er vi nødt til at klæde de ikke-uddannede idrætslærere på til at undervise i faget', siger Henning Lindholm.

Samtidig skal eleverne have bogen med hjem.

'Vi vil gerne gøre det lettere for lærerne at inddrage eleverne i planlægningen og øge forældrenes interesse. Derfor har vi også lavet en bog og et arbejdshæfte til eleverne', siger Henning Lindholm.

I taskebogen kan eleverne se tegninger af børn, som er i gang med golfbold, tøndebåndsrally, tæppebold og mange andre øvelser.

'Læreren kan tale med eleverne om, hvad der foregår på tegningerne, og lade dem reflektere over, hvad de forskellige øvelser går ud på. Derefter kan hun lade dem være med til at bestemme, hvilke øvelser de skal lave i den næste idrætstime', siger Henning Lindholm.

Bevidst om motorik

Jo mere eleverne bliver involveret, desto sjovere synes de, øvelserne er.

'Læreren skal ikke bare diktere timen. Hvis man vil skabe et læringsmiljø i idræt, kræver det, at alle ved, hvad der skal foregå'.

Samtalen med eleverne behøver ikke foregå i en idrætstime. I de små klasser har læreren ofte eleverne i flere fag og kan derfor inddrage kroppen på andre tidspunkter, mener Henning Lindholm.

I arbejdshæftet kan eleverne krydse af, når de for eksempel kan hinke, sjippe og kontrollere en bold.

'Hæftet er et personligt udviklingsværktøj, der skal lære eleverne, at de selv er ansvarlige for deres kroppe. Det vil øge deres kritiske sans, når de opdager, hvad de får ud af den undervisning, de selv er med til at planlægge og udføre', siger Henning Lindholm.

På samme måde kan hæftet gøre de ikke-uddannede idrætslærere mere bevidste om børnenes motoriske udvikling i løbet af indskolingen. Og forældrene kan få et realistisk billede af, hvad deres børn kan.

'Vi hører meget om kropsanalfabeter og overvægtige børn. Alligevel er det sjældent, at lærere taler om elevernes motoriske udvikling med forældrene. Derfor kommer det som et chok for forældrene, når de opdager, at der er noget, deres børn ikke kan. Det kan man undgå, hvis de kan følge med i, hvad deres børn laver i idrætsundervisningen'.

Lektier i idræt

til at fortælle, hvad de arbejder med i idræt.

'Som lærer kan man på diplomatisk vis gøre forældrene opmærksomme på, at de selv kan lave mange af øvelserne med deres børn derhjemme. Eller man kan lave et arrangement for børn og forældre, hvor de laver nogle øvelser og lege sammen, så det bliver legalt at give eleverne lektier for i idræt', siger Henning Lindholm og understreger, at det er vigtigt at få fat i forældrene så hurtigt som muligt.

'Hvis man taler med dem om, hvorfor det er vigtigt at dyrke idræt, slipper man for at ærgre sig over, at eleverne har glemt deres tøj og har sedler med i 7. klasse om, at de skal fritages for idræt på et tyndt grundlag'.

'Min krop - Mit liv' af Henning Lindholm og Susanne Rejnhold. Materialet består af en lærerhåndbog med cd-rom, en elevbog og et arbejdshæfte, 705 kroner per sæt, Geografforlaget. Til foråret udkommer et tilsvarende materiale til 3. til 5. klasse.

Henrik Stanek er freelancejournalist