Leg i ni årstider

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'De ni årstider' hedder det projekt, som vandt Friluftsrådets konkurrence om naturlegepladser. Årstiderne er frostvinter, tøbrud, spiretid, vækstforår, sommer, høst, løvfald, efterår og mørk, våd vinter. Årstiderne opleves i forskellige landskaber, der holdes sammen af labyrintiske stier. Der er for eksempel en stenørken opbygget af kampesten, og en klit er alternativet til den traditionelle sandkasse.

Denne ide og mange andre kan ses i Friluftsrådets idehæfte om naturlegepladser. Hæftet fortæller også om jordskulpturer og om, hvordan man kan lege med vand på mange måder, om pileflet og legeredskaber af naturlige materialer.

Hæftet sendes ud til landets skoler, men det kan også rekvireres for 35 kroner i ekspeditionsgebyr, hvis man ringer til Frie Børnehavers Forlag på telefon 3314 8890.