Prismærker på ryggen af børnene den dag, de starter i skole. Sådan forestiller Torsten Lindum Poulsen sig, at det kommer til at virke, hvis man indfører resultatløn, kvalifikationsløn og funktionsløn i folkeskolen. Han siger blankt nej til de nye lønformer, og det samme gør resten af lærerværelset på Tinderhøjskolen i Rødovre.

- Den diskussion har vi jo haft længe - skolen er ikke et område, hvor det er godt med den slags løndannelse. Det arbejde, man lægger i én klasse, kan sagtens være meget vanskeligere end arbejdet i den klasse, der synes at være den mest velfungerende. Det vil ikke være rimeligt at tage test på børnene for at sætte lærernes løn, lyder det med inderlig overbevisning fra Torsten Poulsen.

Det er det, han ser for sig, når han hører udtrykket 'ny løn' - og han holder fast i sin skepsis, selvom der ikke står spor om at måle på børnene i det oplæg til medlemsdebat om overenskomsten, han har fået af tillidsrepræsentant Dan Larsen.

- Man taler om funktionsløn, hvor man får tillæg for diverse forskellige funktioner - så bliver det jo sådan, at dem, der har mindst med børnene at gøre, får den højeste løn - og det er altså undervisning, der er folkeskolens kerneydelse, siger Dan Larsen, som heller ikke tror på ideen om en særlig underviserlønmodel, der netop skulle belønne undervisning:

- Det kan vi jo se med den decentrale løn på landsplan - der er ingen kommuner, der har villet være med til at give et undervisertillæg.

Enige om at strejke

Fem Tinderhøj-lærere er samlet om et af bordene på lærerværelset dagen efter det officielle medlemsmøde om overenskomstkravene. På mødet, hvor 27 ud af 54 lærere deltog, var der fuldstændig enighed om at sige nej til ny løn - og om at strejke for den holdning, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Den samme totale enighed har Dan Larsen mødt på de tre andre Rødovre-skoler, han har besøgt på kredsstyrelsens debatturné. Og han understreger, at det ikke er sådan, at den halvdel af Tinderhøj-lærerne, der ikke deltog i mødet, plejer at repræsentere nogle andre holdninger. Rødovre-lærerne er fagligt bevidste, og der er ingen vaklen i geledderne. Heller ingen tøvede, da Dan Larsen forklarede, at en arbejdsnedlæggelse kan komme til at koste nogle tusinde kroner.

Hverken han, Margit Buhl, Torsten Lindum Poulsen, Thorbjørn Hoffmann eller Helge Klintorp Pedersen kan på nogen måde se, hvordan man skulle opnå bedre kvalitet i folkeskolen ved at lønne lærerne anderledes:

Torsten Poulsen: - En stor del af kvalitetsforskellene - det ved alle - skyldes dårlige bygninger, manglende materialer, vanskelige børn og så videre. Og jeg har aldrig hørt om en lærer, der ikke ville efteruddanne sig, hvis der var mulighed for det!

Margit Buhl: - Hvem er det, der skal vurdere en lærers arbejde? Ledelsen er jo ikke ude på gulvet, det er børnene! Er det dem, der skal spørges om, hvad lærerne skal have i løn?

- Det er kommunens, skoleledelsens og lærernes pligt at samarbejde om fornyelse. Det er ikke noget, man opnår over lønnen, tilføjer Torsten Poulsen.

Hvor er Volvo'erne

Helge Pedersen har arbejdet på Tinderhøjskolen i 22 år:

- Kig på parkeringspladsen - dengang jeg begyndte, holdt der masser af Volvo Amazon'er - det ville svare til, at lærere kørte i Volvo, Saab, Ford Scorpio i dag - dem ser du ingen af derude, siger han med et blik på lærernes parkeringsplads med et blandet udvalg af små familiebiler. Selvom Helge Pedersen er på sluttrinnet i sin lønudvikling, er det først og fremmest lønnen for de unge under etablering, han ønsker hævet.

- En begyndelsesløn på 25.000 kroner om måneden ville ikke være urimeligt - det er der mange andre, der får med tilsvarende uddannelser, siger Dan Larsen og henviser til ingeniører og journalister som eksempler.

Overfor sidder 33-årige Margit Buhl. Hun blev uddannet i 1995, arbejdede et år og har derefter haft barsels- og forældreorlov, før hun blev ansat på Tinderhøjskolen 1. august. Hun kunne godt bruge mere i løn og er enig med sine kolleger i, at en højere indgangsløn vil være med til at lokke flere til faget.

Forslaget fra Tinderhøjskolen til Danmarks Lærerforenings indsamling af overenskomstkrav er fjernelse af flere løntrin, så der kun bliver trin 32-39 tilbage.

- Med det lønsystem, vi har i dag, skal man sidde det samme sted i 16 år for at få slutløn - men man bliver ikke 16 år bedre. De unge har en ny læreruddannelse og har lært om den nye folkeskolelov - det burde de belønnes for, mener Torsten Poulsen.

Rødovre er lidt af en 'stem nej'-kreds, og der blev også stemt massivt nej til arbejdstidsaftalen i sin tid. Men det er bestemt ikke herfra, at man i dag hører kravet om en gennemgribende ændring af aftalen. Kun Margit Buhl, der aldrig har prøvet andet, spørger:

- Bliver man ikke lidt mere nøjeregnende af den aftale?

Vi vil ikke arbejde gratis

Dan Larsen synes ikke, det handler om at være nøjeregnende, men om, at man har nogle faste rammer, så man ved, hvad man har at rette sig efter:

- På det private arbejdsmarked ville mester da aldrig finde på at sige til en svend, at han var firkantet, fordi han ikke ville arbejde gratis. Mester siger da ikke, 'kan du ikke se, det hus har ingen vinduer, gider du lige arbejde gratis i aften og sætte nogle vinduer i det?'.

- Det er ikke aftalen, der er problemet - det er et ressourceproblem, at der ikke er afsat flere løse timer. Alle bruger arbejdstidsaftalen som forklaring, men problemet er, at folk har mistet respekten for lærernes arbejde.

Rødovre-kredsen har tidligere foreslået, at frikvartererne blev kaldt Ø-tid i stedet for forberedelsestid. Men rundt om bordet på Tinderhøjskolen er der ikke begejstring for hovedstyrelsens oplæg om at kalde frikvartererne for undervisningstid:

- Hvis det ender med, at kommunen siger, at nu skal eleverne kun have to frikvarterer og en kort frokost, så er forslaget jo hul i hovedet, siger Dan Larsen, som simpelthen frygter, at arbejdsgiverne vil misbruge ændringen. Rødovres skolevæsen har været ramt af nedskæringer siden 1980'erne, og senest er kommunens plan om lærer-pædagogsamarbejde i indskolingen blev trukket ned over hovedet på lærerne ledsaget af endnu en budgetnedskæring. Så tilliden til arbejdsgiveren er ikke på det højeste netop nu.

Gradueret F-tid efter fag er man heller ikke interesseret i:

- Hvordan skulle man få fagfordelingen til at gå op? Ingen ville jo tage de fag, der havde en dårlig F-faktor, og som situationen tegner sig, kan man jo bare flytte arbejdsplads, hvis man får et skema med dårlig F-tid, siger Torsten Poulsen.

Forårets strejke på det private arbejdsmarked har Rødovre-lærerne selvfølgelig også holdt øje med:

- Vi forventer da, at staten går ind og giver os ekstra feriedage og samme omsorgsdageordning - det gjorde man jo på det private arbejdsmarked, konstaterer Dan Larsen, mens Torsten Poulsen foreslår, at man i en tid med lærermangel i sigte bruger gulerodsmetoden og erstatter den ekstra ferie med mere på lønnen.

Tinderhøj-lærerne under Anni Herfort og hendes medforhandlere et godt forhandlingsmandat i foråret 1999:

- Jeg kunne godt tænke mig en aftale, vi i kredsstyrelsen kunne anbefale et ja til - det har vi ikke prøvet før! lyder det fra tillidsrepræsentanten.

Helge Pedersen, tjenestemand på slutløn: - Det ville være utrolig meget mere fair, om man fik den høje løn, mens man etablerede sig

Hvem er det, der skal vurdere en lærers arbejde? Ledelsen er jo ikke ude på gulvet, det er børnene! Er det dem, der skal spørges om, hvad lærerne skal have i løn?

Med det lønsystem, vi har i dag, skal man sidde det samme sted i 16 år for at få slutløn - men man bliver ikke 16 år bedre Dan Larsen, tillidsrepræsentant: - Vi må have lov at sige til arbejdsgiveren, at ny løn vil vi slet ikke diskutere