Bevar dit arbejde

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foreningen for hørehæmmede undervisere og projekt 'Bevar dit arbejde' tilbyder 25.-26. september gratis temadage og ophold på Castberggård - højskolen for hørehæmmede og døve.

'Der er mange hørehæmmede lærere. Vi er bekendt med 110 hørehæmmede undervisere, men ved også, at mange går i stilhed med deres hørehandicap. At være hørehæmmet er at have et usynligt handicap', siger Lise Christophersen, der er konsulent i projekt 'Bevar dit arbejde'.

'Der er stadig mange fordomme forbundet med det at være hørehæmmet', siger hun. 'Det er et handicap, der ikke tales så meget om, men som kan bevirke en svær personlig krise.'

Temadagene sætter fokus på betydningen af at have et hørehandicap, egne ressourcer, samt hvad man kan gøre for at løse problemer i forbindelse med at være hørehæmmet.

Yderligere information fås hos kursusleder Lise Christophersen på telefon 4449 2575.