Læreren skal ikke være dommer i en konflikt.

I stedet for at blande sig skal man være en neutral, lyttende person, der via en bestemt teknik får de stridende parter til selv at løse konflikten.

Advokat Hans Boserup, Sønderborg, har arbejdet med mediation i flere år og har ledet et mediations-kursus for en gruppe lærere i kommunen.

Sønderskov-Skolen optræder desuden i to bøger om mediation som konfliktløsning, som Hans Boserup og cand. psych. Susse Humle netop har udgivet.

Ulla Brommann, der er SSP-medarbejder på skolen, har undervist sin klasse i mediation.

- Det er svært at lære. Det er langt nemmere at løse konflikten ved som lærer at sige 'jeg bestemmer. Du gør sådan, og du gør sådan'. De stridende elever er skilt ad, og du kan gå videre. Men konflikten er ikke løst, den kan hurtigt blusse op igen. Du har bare været dommer, siger Ulla Brommann.

Hun fortæller, at det også er hårdt for eleverne at lære metoden, fordi det er noget helt andet end det, de plejer at beskæftige sig med, og de skal lytte en del.

- Jeg har prøvet materialet til bogen igennem med en klasse, og jeg får responsen med det samme, om de synes, det er godt eller ej. Jeg oplever, at de går meget op i aktiv lytning. Jeg har også prøvet at gennemspille en konflikt med eleverne. Første gang bestemte jeg løsningen, og bagefter prøvede vi mediation. De syntes klart bedre om det sidste. I det første rollespil var jeg en led kælling, syntes de.

- Eleverne fornemmer hurtigt, at de i mediation får lov til at fortælle, hvordan de har oplevet situationen. De får tid, og de får luft.

- Jeg vil gerne bruge 10-12 timer på det i klassen, så de har en ide om, hvad mediation er. Indtil nu har vi ikke brugt det på en rigtig konflikt, men jeg tror under alle omstændigheder at det er noget, eleverne kan bruge bagefter. Dansk er mange ting. Det handler også om, hvordan vi kommunikerer med hinanden, og eleverne skal lære at tage stilling, beslutte sig, siger Ulla Brommann.

Hun går også på kursus i kollegial supervision - eller hjælp til selvhjælp.

- Supervision, assertion eller mediation. Aktiv lytning går faktisk igen i flere metoder. Nogle stejler over de forskellige ord og over det, der kommer fra USA, men vi skal bare gøre det dansk. Gøre dem til vores egne metoder, når vi har lært dem.

Richard Warrington, støttepædagog i Sønderborg Kommune, siger, at han bruger mediation i hverdagen enten i børnehaven eller i skolefritidsordningen, hvor han arbejder.

- Jeg har lært at acceptere, at der er konflikter, i stedet for at benægte dem eller forsøge at glatte ud. Især på legepladsen ser jeg mange konflikter mellem børn, om hvem der må være hvor, og hvem der må bruge hvilket legetøj. Tidligere gik man som voksen ind og dømte eller tog stridens genstand, men nu bruger jeg mediation. Og det er ikke noget, der tager lang tid. Måske fem minutter.

Ofte oplever han, at når børnene begynder at komme med forslag til løsning af konflikten, og han gentager forslagene, så begynder børnene at tale sammen. Når de går, taler de videre uden ham.

- Jeg var skeptisk fra starten, fordi det handler om følelser, men børnene kan sagtens finde ud af det.

- Måske kan der være en risiko for, at et svagt barn vil acceptere mere i en konflikt med et stærkere barn, men den risiko er der jo altid. Og hvis den voksne husker at spørge og tjekke om løsningen er acceptabel for begge parter, så tror jeg, det er en god løsning, der er fundet, siger Richard Warrington.

To vindere i en konflikt

Pelle Johansen er lærer på Ahlmann-Skolen i Sønderborg og uddannet konfliktmægler. Han har siddet i konfliktrådet som mediator siden forsøget begyndte i foråret 1995. Konfliktrådet har ikke haft mange sager, men én af sagerne i Sønderborg handlede om mobning mellem to elever. Begge elever indvilgede i at forsøge mediation, og begge har bagefter udtalt, at de var lettede over at have fået talt ud med hinanden.

- Det bedste ved metoden er, at de to parter får lov at give en forklaring og at finde en løsning. Normalt i en konflikt er der en taber og en vinder, men hvis en mediation lykkes, bør der være to vindere, siger Pelle Johansen.

Også han mener, at det sværeste er at undlade at tage parti. Det kræver træning. Derfor træner mediatorerne jævnligt for at holde metoden vedlige.

- Hvis der er ubalance mellem to parter i indgåelsen af aftalen, kan man eventuelt afbryde mediationen og tale med dem enkeltvis for at være sikker på at begge parter synes, det er en god løsning, de har fundet frem til. Synes én af dem ikke dét, kan man vælge at gå tilbage til en tidligere fase i mediationen, for eksempel til brainstorm-fasen, så der kommer flere løsningsmuligheder frem, siger Pelle Johansen.

Emrah Bir fra Ahlmann-Skolen blev sidste år mobbet af en større elev. Han synes, det var godt at møde den anden elev i mediationen.

- Jeg var lidt bange, men der var jo voksne til stede, så jeg tænkte, at han ikke kunne gøre mig noget. Jeg hadede ham og syntes, at han var et dumt svin, men efter mødet følte jeg mig fri. Han var stille under mediationen, men fortalte, at hans klasse øvede gruppepres. Så han har nok ønsket at skabe sig et godt rygte ved at banke mig op mod muren, siger Emrah Bir.

- Bagefter vidste jeg, at han ikke ville gøre det igen.

Den ældre elev har efter mediationen fortalt Pelle Johansen, at han følte sig lettet over at have fået talt med Emrah. Han havde haft dårlig samvittighed over volden.hela