Konflikter er umulige at undgå, og de kan være gode, når bare de ikke går i hårdknude.

De to parter får lov at give en forklaring og finde en løsning selv.

Det er irriterende, hvis andre blander sig i en konflikt, man har med en anden. Man vil jo helst løse den selv. De andre i klassen tager måske heller ikke konflikten alvorligt, de griner, når de hører, hvad vi skændes om, men det skal ikke slås hen i pjat, for vi er jo kede af det, siger Jeanine Krieger fra 6. klasse på Sønderskov-Skolen i Sønderborg.

- For eksempel kan man ikke tale seriøst med drengene i klassen. Det er, som om de ikke har de samme følelser som os. De tør i hvert fald ikke at sige det højt, siger Ninna Jensen fra samme klasse.

Drengene slås bare, og så er deres konflikt overstået, fortæller pigerne, der ikke har det på samme måde. Fire piger fra klassen havde for halvandet år siden en voldsom konflikt om, hvem der var veninde med hvem og hvordan. De var veninder to og to i gruppen, men et par af dem var desuden gode venner på tværs af venindeforholdet, mens andre ikke tålte synet af hinanden. Senere skiftede de veninder inden for gruppen, og så gik det galt. De skændtes ofte, og en dag, da to af dem sad i klassen og græd, tog deres lærer, Rita Johansen, fat i dem.

- Hun prøvede noget nyt med os, og det virkede. Men vi vidste slet ikke, hvad det var, hun gjorde. Det fortalte hun os først et år efter, da vi skulle lære at løse konflikter efter det, som hedder mediation, fortæller de fire piger.

Klasse med konflikter

Rita Johansen har sammen med syv andre lærere fra skolen deltaget i et kursus i mediation.

Da hun overtog den nuværende 6. klasse for to år siden, var der store problemer.

- Klassen var skarpt drenge-piger opdelt. Jeg oplevede, at børnene var direkte onde ved hinanden i klassen, så der skulle ske noget. Men inden man bruger en konfliktløsningsmodel som for eksempel mediation, skal man lige sikre sig, at man ved, hvad man har med at gøre. Det skal gøres rigtigt, siger Rita Johansen.

Det viste sig, at klassen var interesseret i at gøre noget, og i dag klarer eleverne langt de fleste konflikter indbyrdes.

De har prøvet at gennemspille nogle af deres gamle konflikter. De fire piger har også spillet deres konflikt for klassen. Fortalt hvordan to af dem sad og skrev breve til hinanden om, hvad de ville sige til de andre, og hvor forfærdelige de andre var.

- Den dag Rita talte med os, foreslog hun, at vi alle fire var sammen om eftermiddagen. Vi syntes, hun var dum, det kunne vi da ikke, men vi legede faktisk sammen alle fire den dag, og det gik meget godt. Siden har vi ikke været sammen alle fire, men nu kan vi sagtens snakke sammen, siger Jeanine Krieger.

- Vi blev glade den eftermiddag, og vi kunne også snakke om det derhjemme, siger Ninna Jensen.

Tidligere havde pigerne holdt det mere for sig selv og grædt derhjemme. De var alle kede af at være uvenner.

- Jeanine og jeg kunne blive helt vildt uvenner. Vi kan stadig ikke være sammen, men vi kan godt snakke sammen, fortæller Helene Møller-Jensen.

- Vi mener, det er jalousi og misundelse, der gør, at vi ikke kan være sammen, siger Jeanine Krieger.

De andre kan stadig finde på at snakke og dele hemmeligheder med hinanden på tværs af venindeparrene. De kan også diskutere og skændes, selv om de godt kan lide hinanden.

- Vi løser selv konflikterne bedre i dag, og vi kan også sige undskyld. Der er mange ting, Rita ikke får at vide i dag, siger Trine Theisen.

De kan dog stadig godt jokke rundt i uenighederne længe, men nogle af dem begynder gerne at grine, når de har råbt et stykke tid ad hinanden.

De fire piger fortæller også, at der tidligere var mobning i klassen. Ham, der mobbede mest, er nu gået ud af klassen. Det er oftest tøj og udseende, der er årsag til mobning, siger de.

- Vi har talt om, at vi burde have stået sammen og trængt ham op i et hjørne dengang, siger Trine Theisen.

De tøver lidt over spørgsmålet om, hvad de ville gøre i en lignende situation i dag. De tror ikke på mediation som en løsning, hvis de selv skulle gøre det, men måske hvis Rita Johansen eller en anden lærer var mediator, så kunne det nok lade sig gøre at tackle mobning, mener de.

Elever lærer mediation

Rita Johansen mener, at eleverne selv skal lære mediation at kende, for de skal kunne bruge metoden indbyrdes. Det er jo ofte i frikvartererne, at konflikterne opstår. Klassen har også spillet et spil med kort med forskellige udsagn på. En elev trækker et kort, hvor der måske står 'du er god til matematik' eller 'du larmer altid så meget'. Dette kort giver eleven til den klassekammerat, han synes, det passer på. Spillet kræver, at man bagefter taler om, hvordan kortmodtagerne reagerede.

- Eleverne har været gode til at sige, hvad de vil, hvad de oplever og føler. Mediation kan måske godt virke lidt kunstigt i starten, når mediator - tredjepersonen - opsummerer og gentager det, man lige har sagt. Men når man har prøvet det nogle gange, tænker man ikke længere over, om det er kunstigt, siger Rita Johansen.

- På kurset så vi en video fra USA, hvor man uddanner elever til mediatorer, og hvor man uddeler belønning. Det er for meget. Vi skal bare gøre metoden lidt dansk, så er den brugbar. Både til børn og voksne.

Rita Johansen mener, at de lærere, der selv har været igennem mediationskurset eller som har været på kursus i kollegial supervision, nok kan bruge metoden indbyrdes også, hvis der opstår en konflikt.

- Team-samarbejdet betyder, at man er nødt til at kunne tale sammen også om ubehagelige emner, så hvis der opstår en konflikt, kunne mediation være en løsning, hvis begge parter ville være med. Det handler jo ikke om at sige, at det bare er dig, der er sur. Konflikter er umulige at undgå, og de kan være gode, når bare de ikke går i hårdknude, og man har et redskab til at løse dem med, mener Rita Johansen.