Martin Schwarz Lausten har skrevet en særdeles indsigtsfuld bog om Peder Palladius' virke. Bogen giver et klart billede af den store kirkelige omvæltning, og forfatteren lægger ikke fingre imellem, når det gælder om at skildre den katolske kirkes dominans og misbrug af sin lære for eksempel med hensyn til aflad.

Peder Palladius (1503-60) blev født i Ribe, men flyttede siden til Fyn, hvor han blev skolemester i Odense. Palladius besluttede sig imidlertid for at studere teologi ved det nye universitet i Wittenberg og kom således under stærk indflydelse af Martin Luther og Philipp Melanchton. Han forsvarede den teologiske doktorgrad i 1537 i Wittenberg. Samme år udnævnte kongen, Christian 3., Palladius til den første lutherske biskop over Sjællands Stift med bopæl i København. Det hørte til embedet, at han også var professor i teologi ved Københavns Universitet, hvor han desuden var rektor i to kortere perioder. Palladius var det kirkelige overhoved for Norge, Island, Færøerne, Gotland og Rügen. Den lutherske bevægelse kom til Danmark i midten af 1520'erne via Holsten og Slesvig. Christian 3. og hans rådgivere besluttede at gøre de katolske biskopper eneansvarlige for borgerkrigen, Grevens Fejde. De blev fængslet, og bispegodset blev nationaliseret. Reformationen blev indført den 30. oktober 1536, og Peder Palladius og hans kolleger arbejdede utrætteligt på at fortælle præsterne, hvad luthersk kristendom gik ud på, og Palladius forklarede, at prædikenen var det helt centrale led i gudstjenesten.