Asger Baunsbak-Jensen har altid været og er fortsat en flittig mand. Også en overraskelsernes mand, vel størst da han forlod sit direktørembede i Undervisningsministeriet til fordel for præsteembedet i Farum.

I denne bog fortælles levende og kort om denne ændring og om, hvordan den blev realiseret. Direktørjob om dagen, studier og eneundervisning om aftenen.

At være sognepræst er alt andet og mere end at sige ord ved gudstjeneste, begravelse og bryllup. Med nogle meget fine eksempler fra ordinære arbejdsdage viser Baunsbak spændvidden i præstens faste og svært planlæggelige arbejdsopgaver. Det er disse afsnit i bogen og de efterfølgende tilbagebliksrefleksioner, som er rigtig spændende, fordi det her tydeliggøres, at præsten ikke blot er en marginaliseret ceremonimester, der optræder ved de store fester og lidt indimellem. Nej, præsten er i løbet af ugen dybt involveret i menneskers tilværelse med samtaler og sjælesorg om livet, som rummer smerte, sygdom, ødelagt selvværd og naturligvis glæder og positiv undren. Viden om de arbejdsopgaver er anbefalelsesværdige at have med i bagagen, når der i undervisningen tales om kirken, præsten og det aktive kristenliv i dag.

Baunsbak konkluderer, at præstejobbet både slider og beriger. Derved ligner præstejobbet lærerjobbet, hvor mange arbejdsopgaver også er meget lidt synlige, men ikke desto mindre personligt dybt involverende og aldeles nødvendige.