Alle i hovedstyrelsen - undtagen Peter Hess-Nielsen - som helt principielt mener, at lederne ikke hører til i DLF - sluttede op om indstillingerne til kongressen om de ændringer, der skal ske i forhold til lederne og Lederforeningen.

'Ganske mange ting er lykkedes siden 1996, hvor Danmarks Skolelederforening skilte sig ud'. Sådan indledte Karsten Holst sin fremlæggelse af forslagene.

Det lokale samarbejde mellem kredse og ledere har ændret sig meget. Man respekterer hinandens roller, og man er i fuld gang med at udvikle solide samarbejdsformer - både om forhandlinger, sagsbehandling og rådgivning.

Hovedtanken i indstillingerne er, at Lederforeningen skal have udstrakt selvstændighed, og at de forskellige parter skal respektere hinandens roller.

Ved forhandlinger med kommunen om ledernes forhold er det en selvfølge, at Lederforeningen indtager en aktiv rolle - hvis man ikke lokalt har aftalt noget andet. Hovedstyrelsen anbefaler, at Lederforeningens formand og de folk fra lokalkredsen, der deltager i forhandlinger, fremover skriver under på mødereferater og aftaleresultater. Forhandlings- og aftaleretten ændres altså ikke, men det slås fast, at man er fælles om at indgå aftalerne med de gensidige forpligtelser, det giver.

Hovedstyrelsen foreslår endvidere en økonomisk model, som betyder, at Lederforeningen ikke skal søge tilskud hvert år, men får finansieret arbejdet, så styrelsen kan gennemføre en selvstændig, langsigtet budgettering og prioritering.

DLF-medlemmer, som er dobbeltorganiserede, så de også er med i Foreningen af Kommunale Chefer, skal ikke være medlemmer af Lederforeningen, og hvor der er særlige forhold, der taler for det, kan en lokal afdeling af Lederforeningen dække flere kredse.

'Der er lige så mange holdninger i Lederforeningen, som der er i DLF. Men den ordning, som foreslås her, kan jeg støtte. Det samme kan vores styrelse, og vi vil anbefale den på Lederforeningens repræsentantskabsmøde i slutningen af måneden', lød kommentaren fra ledernes formand, Jens Færk. Han udtrykte også tilfredshed med den udvikling, der er i gang, hvor Lederforeningen og kredsene sammen får talt problemerne igennem og får fundet gode lokale løsninger og forhandlingsformer, som respekterer ledernes særlige rolle og Lederforeningens selvstændighed.

'Der er forskel på lærernes og ledernes situation, og vi er godt i gang med dialogen', sagde han og understregede, at modsætningerne ikke kan ophæves.

'Men', fortsatte han, 'de fordele, der er ved, at vi har valgt at være i samme organisation, hvor vi kan arbejde sammen om løsningerne, overstiger langt de ufrugtbare slagsmål og risici, der er ved, at lærere og ledere er i to konkurrerende foreninger'.

'Jeg har mine betænkeligheder ved forslaget, men hvis Lederforeningen står entydigt bag, så vil jeg overveje at stemme for', sagde Ernst Øxner.

'Jeg har talt med den lokale lederforening, og det betyder ikke noget for dem, at de skriver under efter en forhandling. Det afgørende er, at de har indflydelse og bliver taget alvorligt. Men hvis forslaget her kan skabe enighed, så stemmer jeg også for', sagde Vibeke Lynge.

'Der er nogen, der kan se problemer i, at man skriver under på et resultat, som man så senere skal hjem og have godkendt i sit bagland. Det er ikke et reelt problem', sagde Anders Bondo Christensen.

For sådan er det jo også på den anden side af bordet, hvor kommunaldirektørens underskrift godt kan betyde, at han bagefter skal have kommunalbestyrelsens godkendelse, argumenterede han.

'Det her giver muligheder, for det er et forsøg på at komme lederne i møde', sagde næstformanden.

Efter en grundig diskussion, hvor man vejede for og imod, var konklusionen entydig.

'Det betyder, at vi kan se på perspektiverne og mulighederne i stedet for kun at koncentrere os om problemer', sagde formanden.

Kun Peter Hess-Nielsen var principielt imod.

'Jeg tror ikke på det. Det er kortsigtet politik, og problemerne vil slå igennem', sagde han.

Ved den endelige afstemning stemte 25 for, en var imod, og en var fraværende.

-th