Suppleringsvalg af én kongresdelegeret fra landskredskredsens fraktion 1 (Kreds 181)

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I medfør af Danmarks Lærerforenings vedtægter § 18, stk. 4 udskrives herved valg af en delegeret og to suppleanter fra landskredsens fraktion 1 (lærere m.fl.) til foreningens kongres for perioden 1. oktober 1996 - 31. marts 1998.

Valget afholdes, fordi kredsens nuværende delegerede samt begge suppleanterne ikke mere er medlem af kreds 181.

Kandidater og suppleanter opstilles på lister, som kan rekvireres ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til foreningen.

Kandidatlister skal være Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K i hænde senest mandag den 9. september 1996 kl. 16.00.

Indkomne, gyldige kandidatforslag offentliggøres i Folkeskolen nr. 38.

Hvis der indkommer mere end ét gyldigt kandidatforslag, bringes der i samme nummer af Folkeskolen en stemmeseddel, som skal være foreningen i hænde senest mandag den 30. september 1996 kl. 16.00.

Resultatet af en eventuel afstemning bringes i Folkeskolen nr. 41.

Anni Herfort Andersen