Alle medlemmer har fået en pjece med oplæg til diskussion om overenskomstkrav.

Hvad mener I på jeres skole? Det spørgsmål stiller DLF's hovedstyrelse i en pjece, som deles ud til hvert eneste medlem. Det er så meningen, at der skal holdes debatmøder på alle skoler, så lokalkredsene kan melde tilbage til hovedstyrelsen i september.

'Jeg ved godt, at der er travlt på skolerne, men din aktive deltagelse er forudsætningen for det videre arbejde med overenskomsten,' skriver Anni Herfort i pjecens forord.

Hovedstyrelsen har opstillet en række forslag til krav, så medlemmerne har et sted at begynde diskussionen. Men listen er på ingen måde bindende. Det afgørende er, at der opstår en åben dialog mellem medlemmer, kredsstyrelse og hovedstyrelse, så kongressen i oktober får et solidt grundlag at træffe sine beslutninger på.

De foreløbige krav handler om løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår, pension og medarbejderindflydelse, og på hvert område er der både opregnet delmål og langsigtede mål.

Til medlemmerne på de amtlige folkeskoler - og de private skoler, hvor DLF har forhandlingsretten - er der indlagt en ekstra side, hvor der fortælles om deres specielle forhold.

Fra skolemøderne går kravene videre til kredsene og kongressen via hovedstyrelsen. Derefter skal ønskerne koordineres med de øvrige underviseres krav i Lærernes Centralorganisation (LC).

I Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) arbejdes lærernes krav sammen med de øvrige kommunalt ansattes krav i koordineringsfællesskabet FTF-K. DLF's formand er formand for LC og FTF-K, og hun får brug for alle sine forhandlingsevner, for der har indtil nu været langt mellem parterne. Ledelsen i pædagogernes forening, BUPL, er meget glad for decentrale lønpuljer, mens DLF's kongres stort set sagde nej tak sidste gang. Og sygeplejerskerne har skiftet formand siden overenskomstforhandlingerne i 1995, hvor de meldte sig ud af fællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Sygeplejerskerne ville have meget større lønforhøjelser end medlemmerne af de 60 andre organisationer i KTO, og måtte altså ud i strejke. Det gav ekstra lønkroner - men mest fra decentrale puljer.

Og hos lærerne blev der som bekendt stemt nej til resultatet to gange. Først til det, DLF's daværende formand, Jørn Østergaard, havde forhandlet hjem, og derefter til det, som Anni Herfort fik ud af situationen i Forligsmandsinstitutionen. Men på grund af lovens udemokratiske regler blev resultatet trukket ned over hovedet på folkeskolens lærere og ledere.

En sådan låst situation vil hovedstyrelsen undgå af få igen. Det er afgørende for DLF's og LC's styrke i forhandlingerne, at Anni Herfort - og hendes mod- og medspillere - véd, at hun har en bred medlemsgruppe bag de krav, hun fører frem.

Første skridt på den lange march er medlemsmøderne på skolerne.

-th