Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nu har de danske skoleklasser mulighed for at sælge deres eget brød i 1200 bagerbutikker landet over. Dansk Røde Kors indbyder alle skoleklasser til at bage et hvidt brød - groft eller fint - efter egen opskrift. Kun fantasi og smag sætter grænser for bageriet.
Opskriften på det hvide brød skal indsendes til Dansk Røde Kors inden 1. september 1996. Vinderklassen får en gratis udflugt, og der er gratis T-shirts til de ti bedste opskrifter.
Vinderbrødet vil blive solgt i bagerbutikkerne fra den 6. oktober, og for hvert brød, der sælges, går én krone til Dansk Røde Kors' hjælpearbejde for børn og unge.
Opskrifterne skal indsendes til
Dansk Røde Kors
Blegdamsvej 27
Postbox 2600
2100 København Ø