Luk de små skoler, foreslår Skole og Samfund. Lærere er sløve, triumferer Det Fri Aktuelt. Skolerne skal bygges om for millioner, viser beregning. Skolelederne mangler uddannelse, fastslår ny rapport. Genindfør niveaudelt undervisning, siger kontorchef. Styrk fagligheden, råber Venstre. Og husk morgensangen, messer Frank Dahlgaard.

Folkeskolen er godt stof denne sommer. Alligevel er der ikke meget nyt i debatten, mener Svend E. Pedersen, rektor på Statens Pædagogiske Forsøgscenter og formand for Folkeskolerådet. Han siger:

- Bladrer man de sidste 10-20 års august-aviser igennem, vil det vise sig, at det er de samme emner og synspunkter, som dukker op igen og igen. Skolestarten ligger på et rigtigt uheldigt tidspunkt for den seriøse debat. Aviserne har ikke andet at skrive om, og når Folketinget holder sommerferie, er der altid et brushoved, som benytter lejligheden til at markere sig, mens de store har fri. Der pustes lidt til den nemme forargelse, og man kræver lidt mere af dit og lidt mindre af dat.

Men det er synd, for så længe debatten foregår på det niveau, taber folkeskolen terræn. I et oplyst samfund som vores, kunne man godt kræve en mere seriøs diskussion. Haglbygernes tid må snart være forbi - nu er det tid til pletskud.

For at komme ud af den nuværende tomgang må hver enkelt skole bidrage og melde ud: Sådan gør vi her. Skolerne og lærerne må stille sig til rådighed. Det er jo kun den generelle avisdebat, der i den grad går i ring. Diskussionen ude på den enkelte skole er langt mere kvalificeret.

Begreb med nye fronter

Også Chresten Sloth Christensen, skoledirektør i Skagen Kommune og tidligere formand for Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg, ser mange gengangere i debatten, men han hæfter sig også ved nye, interessante fronter. Chresten Sloth Christensen siger:

- Det handler reelt om, om vi skal have dannelse før uddannelse eller slet og ret uddannelse, og her tegner sig så nogle historisk meget mærkværdige alliancer. Dannelse har i moderne tid været borgerskabets krav, men i dag forsvarer De Radikale, Socialdemokratiet og Bertel Haarder den nye folkeskolelov og det dannelsesbegreb, som tydeligvis ligger i den, mod De Konservative, Z-fragmenterne og Venstres højrefløj, som kræver positivistisk, værdineutral viden og gamle, industrielle dyder.

Når Socialdemokratiet og De Radikale forsvarer enhedsskolen, er det ikke, som nogle siger, fordi alle skal være ens, men fordi mangfoldigheden i klassen og skolen har så mange andre værdier for eleverne. Mangfoldigheden er en del af dannelsesprojektet og vil komme eleverne til gavn hele livet.

Personlig dannelse er ikke nok. Naturligvis skal eleverne vide noget. Skolen kan ikke - som Frank Dahlgaard tror - formidle leksikal viden. Det er rent narreværk. Videnskab er hverken objektiv eller endegyldig. Derfor er det vigtigt med et dannelsesbegreb, som begriber det moderne menneskes livsvilkår og sætter eleverne i stand til at klare sig i en kompleks virkelighed.

Bygninger blokerer

Ole Thyssen, lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København, ser debatten som forskellige forsøg på at gøre folkeskolen mere dynamisk og åben over for en fremtid, som ingen rigtig kender. Ole Thyssen siger:

- Ingen ved præcis, hvad fremtiden vil kræve. For at ruste de unge til denne ukendte fremtid forlanger nogle, at fagligheden eller soliditeten i de unges viden styrkes. Hvis det faglige fundament er i orden, skal de unge nok klare sig, lyder argumentet. Andre hævder derimod, at pensum er helt vilkårligt. Vores viden vil være forældet om blot fåår; det er vores personlige egenskaber og vores fleksibilitet, som afgør, om vi kan klare os i fremtiden, lyder dette argument.

I den strid er det interessant at iagttage folkeskolens rolle i det forrige århundredes massive uddannelsesprojekt, hvor bondesamfundet blev forvandlet til et industrisamfund. Folkeskolen havde et genialt greb: Den adskilte form og indhold , og satte skemaet i centrum. Skolen formåede at opdrage bønderne til lønarbejdet og det industrielle samfund ved - uafhængigt af det faglige indhold i timerne - at lære bønderne punktlighed og vænne dem til, at tid og sted er skemabestemt og ikke situationsbestemt.

Det samme greb - adskillelsen mellem skolens form og indhold - kan ikke bruges i denne overgang. Nu kræves der mere end punktlighed af arbejdskraften. Som så ofte før, bliver fortidens guder nutidens dæmoner, og det er i den situation, vi nu har diskussionen om skolens og lærerens rolle.

Men forsøgene på at gøre skolen mere åben og dynamisk strander meget på bygningerne.

Skolebygningerne er en massiv forhindring for en kreativ og dynamisk skole. Det er umuligt at tænke tanker i de bygninger, siger Ole Thyssen.

Fire nye signaler

Professor Per Schultz Jørgensen, Danmarks Lærerhøjskole i København skimter fire nye, gennemgående krav, som stilles til folkeskolen og dens lærere. Han siger:

- For det første lægger kravet om moderne teknologi et pres på folkeskolen, og det vil det gøre i mange år fremad.

For det andet formuleres der fra forskellige sider nye krav om, at folkeskolen skal have en tydelig profil eller vision.

For det tredje stilles der nye krav om kvalitetsvurdering og -styring i folkeskolen. Skolerne gør, som alle andre, noget godt og andet skidt. Det nye er, at der nu skal sættes mål for det.

Kravet om kvalitetsvurdering og -styring hænger naturligvis sammen med skolens tilpasning til et markedsorienteret samfund. Skolen er en del af markedet, den får sine midler som et resultat af markedskræfterne, og på markedet er kvalitet afgørende. Vi kvalitetsvurderer varer og giver dem et stempel: Mælken er holdbar indtil . . . På helt samme måde med skolen: Skolen er brugbar indtil . . .

Skolen er blevet en del af det markedsorienterede samfund, og derfor møder den krav om kvalitet.

For det fjerde stilles der i stigende grad krav til lærerne. Både til deres faglige kunnen og til opbygning af deres uddannelse.

Der formuleres krav om, at læreren skal være mere specialist og mindre generalist. Samtidig stilles der krav om, at læreren skal være et menneske, som kan bruge sig selv som menneske og være et forbillede for eleverne. En personlighed, som er opslugt af stoffet, og som kan håndtere og rumme de konflikter, undervisningen giver.

Mikkel Hvid er freelancejournalist