Anmeldelse

Sokrates fra Athen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er så meget, vi ved, men som vi ikke ved, at vi ved. Der er også så meget, vi tror, vi ved, som vi alligevel ikke ved. Kun sjældent ved vi, hvad vi ikke ved.

At få klarhed over, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, viste Sokrates i samtaler med mennesker, han mødte i Athen. Netop samtalen, og ikke det at blive talt til, skaber erkendelse af, hvem man er, og hvad man ved.

Blot at blive talt til og få at vide, hvad man skal vide og mene, var ifølge Sokrates farligt. Det menneskedannende er samtalen, så man kan lære sig selv at kende og blive klog på det at være menneske.

Johannes Møllehave fortæller godt om Sokrates, og om hvordan Sokrates fik flere og flere imod sig, fordi han stillede spørgsmål og skabte erkendelse af, hvor lidt man egentlig vidste. Møllehave genfortæller samtalerne, så Sokrates levendegøres og træder frem som et engageret menneske med et godt anliggende, men han er sandelig også både irriterende og provokerende!

Claus Seidels illustrationer er enkle og går i god dialog med teksterne.

Bogen er ikke et decideret undervisningsmateriale. Nogle af afsnittene vil kunne læses op og drøftes på mellemtrinnet, hvor eleverne også selv vil kunne læse med udbytte.

Sokrates er fortsat relevant som god udfordrer til tanker om pædagogisk virksomhed, også i disse testtider!