Anmeldelse

Skoleledelse

Skoleledelse

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Center for Applied Management Studies - CAMS-COPENHAGEN - har til formål at komme "længere ind under huden på dansk ledelse". Arbejdsmetoden er at bede folk, der har haft lederstillinger, om at berette om deres erfaringer. I denne bog giver fire forhenværende ledere et tilbageblik på deres virke i uddannelsessystemet, herunder folkeskolen.

Fakta:

Titel: Skoleledelse

Forfatter: Gunnar Dahl Pedersen, Jens Jørgen Vinther, Poul Hedemann, Arne Nielsen

Pris: 240 kroner

Sider: 111 sider

Type: Bog

Forlag: Handelshøjskolens Forlag

Forfatterne er alle forhenværende ledere. De fortæller hver på deres måde om, hvordan de har drevet ledelse i deres undervisningsvirksomhed. Og som de tilsyneladende har fået til at fungere i fire meget forskellige miljøer.

Folkeskolelederens historie påkalder sig særlig opmærksomhed. 30 år som folkeskoleleder sætter sine spor: "En fantastisk spændende arbejdsplads, hvor de positive kræfter altid var langt de stærkeste".

Mange år med positiv opbakning hele vejen rundt fra skolemyndigheder til forældre. Med tillid til, at man levede op til "de almindelige forventninger til en skoles virke" - og så var der "næsten frit spil".

Men det udviklede sig til ledelse, "hvor man var chefen, som i praksis sad med ansvaret for både det pædagogiske, det økonomiske og det personalemæssige område - samt relationerne ud af huset".

Det er en genkendelig historie - og bestemt ikke uinteressant læsning. Men det er historisk læsning, kan man sige. Når man ikke forfalder til at synes, at alt var bedre i gamle dage, er der inspiration og eftertænksomhed i de fire lederhistorier.

Om vi så her er "kommet mere ind under huden på dansk skoleledelse", kan være svært at vurdere.