For små to år siden bragte Folkeskolen en række kritiske indlæg foranlediget af hovedstyrelsens lukkede og egenmægtige ansættelse af Martin Rømer som lobbyist i Bruxelles. En interessant detalje i den lukkede ansættelse er, at hovedstyrelsen øjensynligt selv havde sin tvivl om hans berettigelse. Ellers havde de vel ikke behøvet at frygte, at han ikke skulle kunne klare sig i åben konkurrence med kvalificerede ansøgere.

Eller var det et udslag af almen velgørenhed?

Jeg vil i denne forbindelse gerne have kontant svar på, om hovedstyrelsen har indført et skjult princip om, at afgåede formænd efter en vellønnet indsats med tilsvarende pension skal sikres med et fortsat vellønnet til lejligheden opfundet job, når/hvis de ikke selv kan finde et sådant og er kommet i så høj en 'liga', at tilbagevenden til en lærerstilling er under deres niveau?

Anden gang Jørn Østergaard, vor daværende formand, svarede, medgav han det rimelige i, at vi løbende blev holdt orienteret om, hvad han udrettede, hvilke konkrete resultater han opnåede, blandt andet som en kvittering for, at millionudgiften til dette job ikke var spildt.

Inden hovedstyrelsen lukker sig helt inde i selvforherligende 'enevoldskonge'-tankegang: . . . Vi vide . . . er det desværre nødvendigt at minde jer om, at vi, medlemmerne af Danmarks Lærerforening, er Rømers økonomiske arbejdsgiver!

Derfor er ovennævnte ønske et særdeles rimeligt krav. Det burde i øvrigt have været en naturlig selvfølge, at det skete - uopfordret.

Indtil dette naturlige ønske om en løbende, saglig og konkret rapportering opfyldes, står den vurdering, Børsens Nyhedsmagasin bragte sidste år, uimodsagt: Martin Rømer figurerede i den absolutte bund.

Arne Gadeberg

Slagelse

Svar:

På det konkrete spørgsmål kan jeg oplyse, at der ikke i hovedstyrelsen er vedtaget et princip som beskrevet af Arne Gadeberg. I øvrigt skal jeg erindre om, at stillingen i Bruxelles blev oprettet i 1986 - altsåår før Martin Rømer tiltrådte i denne stilling. For god ordens skyld skal jeg understrege, at alle beslutninger i hovedstyrelsen foregår i fuld åbenhed.

Med hensyn til informationer om arbejdet i Bruxelles skal jeg henvise til artikler i Folkeskolen fra foreningens medarbejder i Bruxelles, blandt andet i nummer 23/94, nummer 14/96 og nummer 20/96.

For så vidt angår analysen, foretaget af Børsens Nyhedsmagasin, har jeg i et indlæg i bladet taget afstand fra den, fordi den alene bygger sine vurderinger på, hvor mange penge det er lykkedes de nævnte lobbyister at skaffe fra EU-systemet til deres arbejdsgivere. Og dette er netop ikke et hovedformål med foreningens repræsentation i Bruxelles. Denne analyse blev i øvrigt foretaget og offentliggjort, inden Martin Rømer tiltrådte stillingen.

Venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

formand for DLF