Anmeldelse

Neue Freunde

Neue Freunde

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sommerferien er slut, og fire unge skoleelever i Tyskland skal starte i deres 11. klasse. Vi følger dem på dvd inden for ti forskellige temaer.

Fakta:

Titel: Neue Freunde

Serie: Levende billeder i sprogundervisningen

Type: Bog med dvd

Forlag: Alinea

Vi ser dem, og vi hører dem. Danske skoleelever får mulighed for ad denne vej at stifte bekendtskab med deres europæiske jævnaldrende bosiddende i Tyskland. De unge venner syd for grænsen ser ud som de fleste danske unge, og sproget er tydeligvis hverdagssprog. Sådan vil vore danske elever nok kunne forvente at møde fremmedsproget i en samtalesammenhæng anno 2008.

"Neue Freunde" er tænkt som et supplerende materiale til tysk, og det virker efter hensigten ganske nutidigt. Tilgangen til materialet udspilles efter følgende model: før - imens - efter. Fremgangsmåden virker aldeles vel gennemtænkt. Forud for dimensionen "før" må  læreren dog præcisere for de danske elever, at deres tyske jævnaldrende er blevet bedt om at spille fiktive roller. Der er på ingen måde tale om en spillefilm, men lutter små sekvenser, der ikke nødvendigvis giver udtryk for de unges egne holdninger.

Udgivelsen vil gerne udstyre de danske skoleelever med sproglige redskaber til at ytre sig om situationer fra hverdagen. Jeg mener, at det på mange måder er et godt supplement til andet valgt materiale.

Lærervejledningen er nem at arbejde ud fra. Her finder man kopiforlæg med en god variation i stillede opgaver. Hvert emneområde har en varighed a fem-syv minutter på dvd'en. Det samlede arbejde per sekvens er cirka to undervisningstimer. Udgivelsen kan anvendes fra slutningen af 7. klasse.

Prøv det! Det vil givet bringe et friskt pust ind i arbejdet med sproget.