Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolen som forbillede
Translokationstale, et ord, der smager af latinskole. Sådan én holdes der på de fleste gymnasieskoler. Og skoleinspektørerne forventes på mange skoler at sige nogle ord ved skoleårets afslutning. Egentlig påhøres disse taler ikke særlig opmærksomt. Eleverne har deres tanker helt andre steder, og lærerne hører ofte kun efter med det ene øre, fordi de skal have et øje på hver finger.
Men der skal holdes sådan en tale, den er rituel, forankret i en tradition. Mange skoleledere gør sig umage med at sige noget med indhold, ofte med tilknytning til aktuelle pædagogiske problemstillinger. I år kom der netop i de dage en kronik i Politiken, som nok skal være blevet flittigt citeret. Den var skrevet af Lars Lundgaard, som driver privat managementvirksomhed, ofte med opgaver inden for den offentlige sektor.
Det var en kronik, der nok har gjort mange lærere glade og stolte over deres arbejde. Det luner, når én udefra får øje på, at der mange steder ydes en fornem indsats, og ser, at skolens opgave og virksomhed lever op til meget af det, man prøver at uddanne sig til i den private sektor under slagord som 'livslang læring', 'omstillingsparathed', 'den lærende organisation', 'human resource management', 'management by walking around'. Det var ikke Lundgaards ord, men han søgte at vise, at man i skolen kan meget af det, der efterspørges.
Jeg slog manden op i 'Den Blå Bog' - og så, at han så at sige er født ind i miljøet og har opnået livslang læring gennem et langvarigt ægteskab med - en lærer eller, for at sige det på klassisk dansk, en lærerinde. Det vaccinerer nok én mod hurtige bemærkninger om, hvad man bare skulle se at finde ud af ude på skolerne. Jeg taler af erfaring.
Næste gang vil jeg gerne have en kronik om, hvad den private sektors ledere kan lære af de gode offentlige ledere. Det er nemlig heller ikke så lidt. Offentlige ledere bliver på mange måder mere udfordret af deres medarbejdere. Somme tider måske lidt rigeligt. Men de får aldrig lov til at tale ex cathedra; det tager man skade af, hvis man ikke lige er pave.
Professor Higgins
