Ingen tvivl, vi har rykket os

Samarbejde med forskere og et godt udviklingsprojekt har ændret relationerne mellem lærere og elever på Egtved Skole.

Mario Hjorth Volkmann og Lilian Ærenlund Larsen ser på optagelserne af Marios undervisning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Jette Rosendahl er blevet mere opmærksom på, hvordan hun fungerer i klasserummet og over for den enkelte elev, efter at hun to gange er blevet optaget på video og har gennemgået optagelserne sammen med kolleger.

»Jeg er begyndt at fokusere mere positivt og se på det, der lykkes, og på hvordan det blev opnået. Det giver en bedre kontakt til eleverne og dermed bedre undervisning«, siger hun.

Optagelserne er en del af et udviklingsforløb med fokus på relationer til elever, som lærere og ledelse på Egtved Skole har gennemført.

Forløbet indgår i »Mange måder at lære på«, der omfatter alle skoler i Vejle Kommune, og som foregår i samarbejde med Universe Research Lab.

Forskerne har været med til at udstikke mål for, hvordan den enkelte skole bedst kan sikre optimal læring hos eleverne. Efterfølgende har de fulgt de enkelte projekter. Nu er forskerne i gang med at samle resultaterne, så de kan indgå i den samlede rapport, der gerne skulle give inspiration til skoler over hele landet.

På Egtved Skole har ledelse og lærere på egen hånd kortlagt skolens styrker og behov. De har været med til at fortolke de undersøgelser, der er foregået som optakt til udviklingsforløbet, og de har selv udstukket retningslinjerne for forløbet.

Forskerne har været med hele vejen, og de har rådgivet skolens udviklingsudvalg om brug af metoder.

Forløbet har rykket

Samlet har forløbet med skoleleder Villy Raahauges ord været »smaddergodt«.

»Det har rykket rigtig meget hos personalet, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder, der ser det udefra, er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu i forbindelse med team-samtaler om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne«.

Lærer Mario Hjorth Volkmann er begyndt at vurdere, hvordan han står og går, om han skal gå tættere på eleven, og hvordan det bør være med øjenkontakt. Han oplever, at eleverne generelt er mere opmærksomme.

»Lærere er ikke vant til at se sig selv udefra. Det har jeg nu prøvet nogle gange på videooptagelser. Jeg er blevet bedre til at sætte fokus på det positive i min undervisning og på at iagttage, hvad jeg adfærdsmæssigt foretager mig i klassen«, siger han.

Åben kultur en forudsætning

Det er første gang, lærerne på Egtved Skole samarbejder tæt med forskere, og lærer Ann Bach, der er tilknyttet skolens resursecenter, mener, at det har fået mange til at stille spørgsmål ved deres måde at undervise på:

»Det, at man vender kikkerten, fører til en personlig og professionel udvikling og gør, at man bliver mere åben over for at prøve andre metoder. Det konkrete samarbejde har ført til, at mange har justeret adfærd og fået en anden tilgang til eleverne. De møder dem mere i øjenhøjde«, siger hun.

Forudsætningen for, at samarbejdet med forskere giver et godt resultat, er en skolekultur, hvor lærerne ikke er bange for at prøve noget nyt.

»Et forløb, som det vi har gennemført, rykker efter min opfattelse ikke ved den integritet og de værdier, man har som lærer. Det ligger vel i lærerjobbet, at man skal gøre det, der skal til, for at hver enkelt elev rykker sig så meget som muligt«, siger Mario Hjorth Volkmann.

Skolen skal have frihed

Forskerne er ligesom skoler præget af en bestemt kultur. Passer tankegangen i de to verdener ikke sammen, kommer samarbejdet til at halte, mener leder Villy Raahauge:

»Det er vigtigt, at den enkelte skole har frihed til at definere egne udviklingsprojekter. Ellers vil skolen og lærerne ikke være tilstrækkeligt engagerede, og resultatet vil blive derefter. Jeg kan godt forestille mig projekter, der ikke passer til for eksempel vores skole og det elevgrundlag, vi har«.

Lærerne skal føle ejerskab til den udvikling, der sættes i gang gennem samarbejde med forskere, mener Jette Rosendahl:

»Det gør vi, når vi kan se, at resultaterne kan omsættes til noget, der virker i dagligdagen. Når man som lærer mærker, at der er opnået bedre kontakt til eleverne som følge af en proces, så bliver man positivt indstillet over for at fortsætte«.

Vi skal tro på det

Lilian Ærenlund Larsen har 39 års erfaring som lærer og stiller gerne sagen på spidsen:

»Hvis vi bliver konfronteret med et forskningsresultat, som vi ikke tror virker, vil vi ikke føre det ud i livet, medmindre ledelsen pålægger os det. Som lærer skal du tro på sagen for at komme nogen vegne«.

Deres konkrete erfaring er, at udbyttet bliver størst, hvis samarbejdet er tæt, og hvis forskerne følger med i dagligdagen på skolen.

»Jeg er sikker på, at det projekt, vi har været igennem, sætter varige spor. Alle medarbejdere har i enighed været med til at beslutte, hvad skolen forventer af en god pædagogisk medarbejder«, siger Villy Raahauge.

Jan Kaare

. Samarbejdet mellem Egtved Skole og forskerne fra Universe Research Lab har varet i halvandet år og udspringer af et ønske hos politikerne i Vejle Kommune om, at alle skoler skal tage initiativer til, at børnene lærer bedre. . Samarbejdet begyndte med to undersøgelser. Eleverne svarede på 40 spørgsmål om trivsel og læring, og medarbejderne deltog i en vilkårsundersøgelse. . Undersøgelserne viser, at der er et skisma mellem elevernes og lærernes forståelse af, hvor vigtig læring er. . Skolens udviklingsråd definerer herefter i samråd med forskerne, at projektet skal handle om relationerne mellem lærere og elever samt klasseledelse. . I praksis anvender man Marte Meo-metoden, hvor udgangspunktet for ændringer er de resurser, den enkelte lærer besidder i forvejen, og hvor læreren har ansvaret for relationen til eleverne. . Konkret er hver lærer to gange blevet optaget på video sammen med eleverne. Optagelserne er siden blevet analyseret i lærerens team.