Den pædagogiske trend

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man nu har god tid, så kunne det da også være en interessant feriebeskæftigelse at bladre de mange projektresuméer fra ITMF igennem for at se, hvilken pædagogisk trend der kan udledes af tilskudsprojekterne.

Det endelige svar fås naturligvis først, når den samlede evaluering foreligger engang i juni år 2004. Men ud fra resuméer og overskrifter ser det ud til, at det er arbejde og samarbejde i de virtuelle rum, med fokus på vidensdeling og arbejdet med logbog og portfolio, der tænder de pædagogiske frontløbere netop nu.

ITMF står for 'IT - Medier og Folkeskolen', populært kaldet 'de 340 millioner'.

Formålet med projektet er at styrke den pædagogiske anvendelse af it og andre medier i undervisningen og gøre it og medier til medspiller og drivkraft i skolens dagligdag.

Godt og vel 80 projekter har opnået støtte. Forudsætningen for at komme i betragtning har været, at man samarbejder i netværk enten på skoleniveau eller på kommuneniveau. De 80 projekter dækker således over et langt højere antal af involverede skoler.

www.itmf.dk