Børge Andersen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 8. juni gik flaget på halv på Højby Skole.

Vores tidligere kollega, erhvervs- og uddannelseskonsulent Børge Andersen, var død efter lang tids kamp mod sin svære sygdom.

Børge kom til skolen i 1965 som underviser i matematik og fysik. Senere blev det skolevejledningen, der fik hans store interesse.

Han var kendt som en god lærer og kollega, der altid var parat til at række en hjælpende hånd, også når det gjaldt praktisk arbejde. Hans udadvendte arbejde som konsulent gav ham mange berøringsflader, som skolen kunne trække på.

I 1998 måtte han efter flere års sygdom lade sig pensionere, men han fortsatte kampen mod sygdommen og fik nogle gode år sammen med sin familie.

Vore tanker går i disse dage til hans kone Edel, vores kollega, og til hans børn og barnebarn.

Æret være Børges minde.

Personalet på Højby Skole