Ole Seyffart Sørensen træder ind i klasselokalet og begynder straks at tale:

'Please open a window, so we can get

some fresh air. Well, I'm eager to hear what you have learned about Japan'.

Han beder to piger om at fremlægge resultatet af deres arbejde om skole- og uddannelsessystemet i Japan.

'Homework is given from a very early age. Some students also go to school during the afternoon, and they do their homework at home, as we do. So they do not see much of their family', beretter de.

Pigerne viser billeder via computerprogrammet PowerPoint, fortæller om klasser med op til 40 elever i hver og fremhæver, at japanske børn gør, som lærerne siger.

De ti andre elever i 8. klasse på Birkemoseskolen i Korsør lytter opmærksomt, indtil en af pigerne ved tavlen forlegent slår over i dansk:

'Vi har ikke andet'.

Ole Seyffart Sørensen fortsætter ufortrødent med at tale engelsk. Han begyndte sidste år at undervise på engelsk i klassens geografitimer. Ideen stammer fra hans 25 år som lærer og prorektor på Europaskoler i Belgien, England og Luxembourg.

'Eleverne i den danske folkeskole kan så meget engelsk, at de kan bruge sproget i andre sammenhænge end i engelsktimerne. Vi skal ikke glemme, at i dag kan børn en masse engelsk i forvejen, når de begynder på sproget i 4. klasse', siger Ole Seyffart Sørensen.

Han lægger vægt på, at børnene får brug for at beherske engelsk i en faglig sammenhæng, når de bliver voksne.

'De får lærebøger på engelsk, de ryger ind på engelsksprogede hjemmesider, og de kommer til at kommunikere på engelsk på deres job. Den bold skal vi gribe og lære dem at bruge engelsk uden for engelsktimerne'.

Sluger sproglige fejl

Ole Seyffart Sørensen har også eleverne i engelsk, men han skelner skarpt imellem, hvornår han er lærer i hvilket fag.

'Jeg sluger sproglige fejl i geografi, som jeg ellers ikke ville acceptere. Det er vigtigere, at eleverne får en træning i at tale engelsk, som de får brug for senere i livet'.

Han afviser, at eleverne lærer et dårligere engelsk, fordi han undlader at rette ukorrekte udtryk og vendinger.

'De værste grovheder tager jeg op i engelsktimerne, men selvfølgelig uden at henvise til, at jeg har hørt dem i geografi. Eleverne glæder sig til at boltre sig på engelsk i geografi. Derfor skal de ikke stå til regnskab for deres fejl i engelsktimerne', siger Ole Seyffart Sørensen. Op til dette skoleår blev skolens to 7.-klasser lagt sammen til én 8. klasse. Men undervisningen i geografi foregår fortsat på to hold på henholdsvis dansk og engelsk.

For at undgå anklager om, at eleverne på engelskholdet lærer mere engelsk end geografi, arbejder de to lærere tæt sammen om det faglige indhold. Desuden prioriterer de begge projektorienteret undervisning.

Det betyder, at en elev kan skifte fra det ene hold til det andet, hvis han fortryder sit valg. Samtidig kan Ole Seyffart Sørensen lettere sikre, at hans elever også lærer geografi, når han kan sammenligne med holdet, der bliver undervist på dansk.

Alle er blevet bedre

Undervisningsministeriet var skeptisk, da Ole Seyffart Sørensen bad om lov til at køre projektet. Ministeriet mente, at en fuldstændig integration af engelsk og geografi ville være uheldig for de svage elever i klassen.

Den kritik holder ikke, mener Ole Seyffart Sørensen.

'De velbegavede vinder helt sikkert på, at undervisningen foregår på engelsk. Men det betyder ikke, at de andre elever taber på det. Alle er blevet bedre til engelsk. Eleverne har et større ordforråd og et større kendskab til særlige udtryk og vendinger, og de bruger sproget mere naturligt, end elever i 8. klasse normalt gør', siger Ole Seyffart Sørensen.

I begyndelsen var han nervøs for, om han kunne differentiere sin undervisning, så alle elever kunne følge med. Men det viste sig at være nemmere, end han havde regnet med. Det tilskriver han i høj grad projektarbejdsformen.

'Samtalerne med de enkelte elever og grupper giver mig mange muligheder for at sikre, at opgavernes sværhedsgrad passer til den enkelte elev', siger han.

Alle elever er med

'Did anything surprise or shock you', spørger Ole Seyffart Sørensen de andre elever, da de to piger ved tavlen er færdige med at fortælle om det japanske skolesystem.

'In Japan they treat their teachers with respect', svarer en dreng.

Den japanske disciplin fascinerer tydeligvis eleverne. Det undrer Ole Seyffart Sørensen. Han troede, de var godt tilfredse med det danske system.

'What will happen, if our Headmaster told you: 'As of tomorrow I want you to respect the teachers and to be absolutely quiet during the lessons. And when the bell rings, you may not leave until your teacher gives you permission to do so'. How would the Pupils' Council - 'elevrådet' - react to that?', spørger han.

Elevrådet ville nok protestere, mener eleverne og debatterer ivrigt videre på engelsk. Sådan var det ikke i begyndelsen.

'Selv om eleverne har det sproglige fundament i orden, må man ikke tro, at de taler engelsk fra dag ét i et fag som geografi. For det første skal de lære en del fagudtryk. For det andet skal de vænne sig til at udtrykke sig på engelsk uden for engelsktimerne', siger Ole Seyffart Sørensen.

Henrik Stanek er freelancejournalist