En smuk lørdag i slutningen af maj døde Karin Søndergaard, Rosenlundskolen i Ballerup, stille i sit hjem hos sin familie, sådan som hun selv så stærkt havde ønsket det. I flere år vidste vi alle, også Karin, hvad vej det måtte gå. På trods af den tunge viden var hun altid glad og imødekommende med overskud til at spørge til livet på skolen.

Hun tacklede sin svære sygdom meget tappert og havde en stærk vilje til at leve så længe som muligt for at følge sine to drenge, deres gymnasieliv og den sport, som hele familien var meget engageret i.

Så sent som i februar var Karin med sin mand og nogle venner på en tur til Østrig, og selv om hun da kun kunne bevæge sig rundt med besvær og var stærkt præget af sin sygdom, nød hun turen og fortalte begejstret om den, da de kom hjem.

På skolen havde Karin som skolevejleder og skemalægger et stort ansvarsområde, men selv i stressede perioder var hun altid venlig og diplomatisk med en konstruktiv evne til at spørge sig vej frem til løsninger. Hun holdt meget af arbejdet med at vejlede de store elever, men havde også for fire år siden mod på at være med til at starte en førsteklasse, som hun behandlede med stor tålmodighed og indlevelsesevne.

På skolen vil vi savne Karins glade sind og kvikke bemærkninger, som altid kunne sætte liv i fester og krydre et frikvarter. Der skete noget omkring hende, hun var et glad, lille menneske med et stort sind.

Karins familie har været i stand til på smukkeste vis at følge hende i hendes sygdom, selv da den i den sidste tid var næsten ubærlig. Vi sender jer vores dybeste medfølelse og tak.

Lærerkollegiet

Rosenlundskolen, Ballerup